Det statsejede Etihad Airways bestiller yderligere 10 Boeing 787-9 Dreamlinere hos Boeing i en ordre til over 15 milliarder kroner. Dermed bliver det Abu Dhabi-baserede luftfartsselskab verdens største operatør af 787-9 Dreamlineren.
Det Abu Dhabi-baserede Etihad Airways iklæder sig førertrøjen og bliver nu verdens største operatør af Boeings Dreamliner-fly.
Det statsejede Eithad Airways har netop underskrevet en kontrakt med den amerikanske flyproducentBoeing, der gør Eithad til verdens største inden for Dreamliner 787-9 versionen.
Ordren omfatter bestilling på 10 styk Boeing 787-9 Dreamlinere samt yderligere to Boeing777 fragtfly og har en værdi af $2,8 milliarder eller godt 15,5 milliarder danske kroner.
Dermed har Etihad en samlet ordre på 41 eksemplarer af Boeing 787-fly,der ventes at blive leveret fra slutning af 2014 ogfrem til 2019.Etihad Airways har desuden option på at købe yderligere 25 styk Boeing 787-fly.
Indsættes på ruter til Asien og Europa
De nye Boeing 787-9 vil kunne medtage op til 300 passagerer og har en rækkevidde på 14.800 kilometer.
I første omgang skal de nye fly indsættes på Eithads ruter til destinationer som Dublin, Frankfurt, Kuala Lumpur, Beijing, Nagoya, Delhi og Istanbul.
De nye Dreamliner fly har et 20 % lavere brændstofforbrug end tilsvarende fly.
Etihad Airways er et ungt flyselskab, der blevetableret i 2003. Selskabet har hovedsæde i Khalifa City i emiratet Abu Dhabi. Etihad er det arabiske navn for Forenede Arabiske Emirater. Selskabet transporterede i 2010 mere end 7millioner passagerer og har et netværk på ikke færre end72 destinationer over hele verden.
Selskabet har i dag en flåde af 63 fly, herunder blandt andet Airbus A319, A320, A330-200, A330-300, A340-600 samt Boeing 777-300ER.