Air France- KLM Group. Arkivfoto.

Etihad og airberlin knytter bånd til Air France-KLM

Opsigtsvækkende samarbejde mellem Etihad og airberlin på den ene side og Air France-KLM på den anden.

Air France-KLM og mellemøstselskabet Etihad offentliggjorde mandag en opsigtsvækkende aftale om et tæt kommercielt partnerskab. Med i partnerskabet er også airberlin, som Etihad ejer knap 30 procent af.

Partnerskabet er en milepæl i de fremadstormendeselskaber fra ørkenstaterne ved Den Persiske Golfsstadig tættere relationer til de traditionelle aktører. Annonceringen kommer samtidig med, at Qatar offentliggjorde sin optagelse i oneworld-alliancen og få ugerefter at Emiratespræsenterede en omfattende samarbejdsaftale med Qantas.

Fra den 28. oktober vil Air France, KLM, Etihad Airways og airberlin kunne tilbyde deres kunder flere destinationer takket være gensidig code-share aftaler selskaberne i mellem.

Air France passagerer vil være i stand til at forbinde via Abu Dhabi for flyvninger til Colombo (Sri Lanka), Dhaka (Bangladesh), Katmandu (Nepal), Mahe (Seychellerne) og Male (Maldiverne).

KLM passagerer vil via Abu Dhabi kunne flyve til Colombo (Sri Lanka), Islamabad (Pakistan), Lahore (Pakistan), Melbourne (Australien), og Sydney (Australien).

Via Paris Charles de Gaulle lufthavn vil Etihad’s passagerer kunne flyve til Bordeaux, København, Madrid, Nice og Toulouse på Air France-fly, og via Amsterdam-Schiphol til Billund, Cardiff, Newcastle, Oslo og Stavanger med KLM.

Gensidige muligheder
Som en del af det store partnerskab har Air France og airberlin indgået gensidig codeshare aftale, så passagererne fra det ene selskab kan flyve på alle de ruter mellem Frankrig og Tyskland, som det andet selskab driver. Airberlins passagerer vil også kunne opnå forbindelse til en række udvalgte destinationer via Paris, ligesom Air Frances passagerer vil kunne flyve via airberlins knudepunkter i Berlin og Düsseldorf.

Air France’s passagerer vil være i stand til at forbinde via Berlin-Tegel lufthavn til Krakow (Polen), Gdansk (Polen), Graz (Østrig) og fra Düsseldorf til Dresden (Tyskland) på ruter, der beflyves af airberlin.
Airberlins passagerer vil være i stand til at rejse via Paris Charles de Gaulle og Paris Orly til Bordeaux, Lyon, Marseille, Montpellier, Nantes, Nice, og Toulouse på ruter, der beflyves af Air France.

Derudover vil KLM og airberlin samarbejde om ruter mellem Holland og Tyskland.

“Samarbejdet med Etihad Airways og airberlin giver os mulighed for at tilbyde vores kunder en række nye attraktive destinationer. Det er et vigtigt skridt, da det styrker vores trafikknudepunkter Paris Charles de Gaulle og Amsterdam Schiphol. Det giver vores kunder flere valgmuligheder,” siger Jean-Cyril Spinetta, bestyrelsesformand for Air France-KLM.

“Denne aftale afspejler de centrale elementer i Etihad Airways 10-årige masterplan, drevet af en organisk vækst i vores netværk, kombineret med indgåelse af strategiske codeshare partnerskaber og køb af mindretalsandele i andre selskaber,” siger James Hogan, koncernchef for Etihad Airways.

Foruden ejerandelen på knap 30 procent i airberlin, så ejer selskabet også mindre andele i Virgin Australia og Aer Lingus.

“Dette strategiske skridt vil give væsentlige fordele for vores forretning og give vores gæster endnu flere interessante muligheder ved at tilføje nye destinationer. Vi vil også styrke vores tilstedeværelse på det franske og på de tyske marked,” siger Hartmut Mehdorn, øverste direktør i airberlin.

Airberlin blev tidligere i år medlem af oneworld-alliancen. Og derfor er det opsigtsvækkende, at selskabet nu knytter tætte bånd til Air France og KLM, som er blandt de ledende medlemmer af den konkurrerende SkyTeam-alliance. Det er ikke utænkeligt, at det nye samarbejde fører til, at Etihad går ind i SkyTeam og tager airberlin med sig.

Samarbejdet mellem Emirates og oneworld-medlemmet Qantas har også sat oneworld under pres. Noget som optagelsen af Qatar Airways ikke vil lave særlig meget om på. Alliancen bestårblandt andet af British Airways, Iberia, Japan Airlines, Finnair og American Airlines. Sidstnævnte gik i betalingsstandsning i november sidste år.