Flybe vil lancere tre danske indenrigsruter

Sidst i denne uge forventes Flybe Nordic at lancere en plan for selskabets etablering på de danske indenrigsruter. Det britisk-finske selskab forventes at ville flyve fra København til Billund, Bornholm og Karup.

Det britisk-finske regionale flyselskab Flybe Nordic har længe haft planer om at åbne på de danske indenrigsflyruter.

Planer som er blevet stærkt fremskyndet efter Cimber Sterling-konkursen den 3. maj.

Nu lader det til, at detaljerne er ved at falde på plads. Centralt placerede kilder fortæller, at Flybe Nordic i slutningen af denne uge vil løfte sløret for den danske indenrigssatsning.

“Med lukningen af ​​Cimber Sterling og dagens offentliggørelse af ​​Skyways´ insolvens er der store muligheder for at FlybeNordic kan tage skridt til at udfylde de resterende huller og videreudvikle sig i Sverige og Danmark,“sagde administrerende direktør Mike Rutter fra Flybe Europe tirsdag formiddagtil CHECK-IN.dk.

Flybe-direktørenønsker dog ikke specifiktat bekræfte lanceringen af dedanske indenrigsruter. Ifølge kilder tæt på processener der tale om tre indenrigsruter fra København til henholdsvis Billund, Bornholm og Karup. Opstartstidspunktet for ruterne er endnu ikke kendt.

På ruten til Billund kan Flybe flyve uden konkurrence, idet ingen operatører endnu har kastet sig over flyruten mellem Danmarks to største lufthavne. På ruten fra København til Bornholm vil Flybe skulle flyve i konkurrence med Danish Air Transport (DAT), mens Norwegian i første omgang bliver konkurrenten på ruten fra København til Karup.

Mange anser dog Norwegians tilstedeværelse på Karup-ruten som midlertidig, idet selskabet tidligere trak sig fra ruten, da Cimber Sterling var konkurrent. Norwegians store 189 sæders fly er simpelthen for store til ruten, der kræver mange afgange med mindre fly i løbet af dagen, fremfor få afgange med store fly.

“Jeg kan bekræfte, at vi er i dialog med flere operatører i øjeblikket, men jeg har ingen yderligere kommentarer,“ siger lufthavnschef Erik Jakobsen fra Karup Lufthavn.

Cimber A/S også i spil til indenrigsruter
Sorteper i spillet om de nye Flybe-indenrigsruter bliver i første omgang således lufthavnene i Aalborg, Aarhus og Sønderborg. I alle lufthavne er der dog allerede i dag betjening, og det kan ikke udelukkes at der kommer mere.

Men Flybe ønsker tydeligvis ikke at gå i konkurrence med eller genere SAS på ruterne til Aalborg og Aarhus. Her er andelen af transfertrafikken ganske høj, og hvis Flybe skal gøre sig forhåbning om at opnå en interline-aftale med SAS, vil direkte konkurrence med selskabet ikke virke stimulerende herfor.

SAS ventes muligivsat engagere det nyetablerede Cimber A/S til at flyve på vegne af selskabet på ruterne til Karup og Billund med tilføjelse af ekstra frekvenser på Aarhus og Aalborg. Cimber A/S forhandler i øjeblikket med kuratorerne i Cimber Sterling-boet om vilkår og muligheder for at overtage tre ATR-turbopropfly, som angiveligt skal anvendes til dette formål.

Når Flybe´s udmelding kommer sidst i denne uge, vil det være en god retningsindikator for, hvordan strukturen i det danske indenrigsmarked vil blive fremover.