Hurtigste Oneworld-rute til New York fra Billund er tilbage

Med genindsættelsen af American Airlines-ruten mellem New York-JFK og Manchester, er den hurtigste Onworld-forbindelse mellem Billund og New York genetableret.

American Airlines vender i begyndelsen af april måned tilbage med selskabets rute mellem New York-JFK og Manchester. Hidtil har det været en sæsonrute, men ifølge reservationssystemerne har selskabetvalgt at opgradere til en helårsrute.

Ruten skaber den hurtigste daglige Oneworld-forbindelse mellem Billund og New York-JFK i et samarbejde med SUN-AIR of Scandinavia, der opererer mellem Billund og Manchester på vegne af British Airways. Den samlede rejsetid på strækningen bliver kun 10 timer og 50 minutter:

BA/EZ 8245 BLL 07:40 MAN 08:25 FRJ 0 12345– 10:50 – 3
BA/AA 1553 MAN 09:50 JFK 12:30 757 0 3 8

Returrejsen fra New York-JFK via Manchester til Billund er dog ikke anvendelig. American Airlines flight AA210 ankommer til Manchester kl. 08.45, mens SUN-AIR / British Airways returnerer kl. 09.00 fra Mancester til Billund.

Det er dog muligt på udvalgte dage at gennemføre rejsen fra Billund til New York på 10 timer og 15 minutter med Icelandair via New York samt på 10 timer og 35 minutter med Continental via Manchester.

Fra Billund er det også muligt at komme til New York via Keflavik, Frankfurt, München, Amsterdam, Bruxelles, Dublin, Stockholm, Oslo og naturligvis København.

Foto: Fra april måned er det igen muligt at flyve fra Billund via Manchester i et samarbejde mellem Oneworld-selskaberne British Airways (SUN-AIR) og American Airlines.