Iceland Express kan ikke slippe med refundering

Aflysningen af 33 flyafgange mellem Reykjavik og New York i perioden 9. januar til 28. marts får ikke Iceland Express til at kunne nøjes med refundering af bestilte billetter. Selskabet er ifølge EU261/2004 forordningen forpligtet til at ombooke til alternativt selskab eller rejserute, mener DRF-direktør.

Den nuværende forbrugerlovgivning kan være dyr for luftfartsselskaberne, når flyvninger aflyses. Det må det islandske lavprisflyselskab Iceland Express formentlig også sande.

I sidste uge kom det frem, at selskabet har aflyst samtlige flyafgange fra Reykjavik til New York fra 9. januar frem til den 28. marts. Det svarer til i alt 33 flyafgange og næsten 15.000 flysæder.

En del af disse er blandt andet solgt på det danske marked til priser fra 1.490 kroner per enkeltrejse, hvilketangiveligt er markedts laveste. Derfor kan rejsende der allerede har bestilt billet med Iceland Express til New Yorkfå svært ved at sikre sig en billet med et andet selskab på samme vilkår.

“Iceland Express beklager de gener, somaflysningerne harmåttet afstedkomme for passagerer, som har booket billetter i denne periode, men vi har tilbudt de berørte passagerer fuld refusion. De berørte passagerer er blevet informeret om beslutningen i god tid, den 20. oktober, så de har haft minimum syv uger til at omorganisere deres rejse,“ siger Heimar Már Pétursson, der er Public Relations Manager hos Iceland Express.

Ikke godt nok

Men det er ikke godt nok, hævder Lars Thykier fra Danmarks Rejsebureau Forening.Han påpeger, at EU261/2004-forordningen også gælder for alle islandsk registrerede flyselskaber, idet Island som EEA-land har tiltrådt forordningen.

“Iceland Express kan ikke nøjes med at tilbyde refundering, men selskabet er også forpligtet til at tilbyde kunderne ombooking til andet selskab på samme datoer som de oprindelige bookinger,“ siger direktør Lars Thykier fra DRF.

Men til gengæld slipper Iceland Express for at betale en kompensation til de rejsende, idet selskabet som nævnt har informeret om aflysningen allerede 7 uger før første afrejsedato.

“Vi følger gældende regler!“

Men DRF-direktørens fortolkning af EU261/2004 er åbenbart ikke densamme som hos Iceland Express. Her fastholder selskabet, at man er i sin gode ret til kun at tilbyde refundering.

“Iceland Express følger altid de gældende regler og det mener vi også, at vi gør i denne situation, når vi melder aflysningen ud i så god tid,“ svarer Heimar Már Pétursson fra Iceland Express efter at have været forelagt udtalelserne fra Lars Thykier fra Danmarks Rejsebureau Forening.

Da det hollandske lavpisflyselskab Transavia sidste år trak sig ud af det danske marked forsøgte selskabet også i første omgang udelukkendeat tilbyde refundering til alle passagerer, der ikke kunne rejse på de aflyste flyafgange.

Efter pres fra blandt andet DRF og flere forbrugerorganisationer og efter at have stået skoleret hos Statens Luftfartsvæsen (nu Trafikstyrelsen) måtte det hollandske selskab til sidst acceptere at følge EU261/2004-forordningen.