Norwegian A321LR. (Foto: Airbus/PR)

Ingen A321LR til Norwegian før 2022

Norwegian har fået udsat leveringen af 34 Airbus A321LR, som selskabet skulle have modtaget i 2020 og 2021. Nu kommer flyene tidligst i 2022.

I sommeren 2016 valgte Norwegian at konvertere en del af ordren på 100 Airbus A320neo til A321LR. I første omgang besluttede Norwegian sig for at bestille 30 eksemplarer af det langtrækkende mellemdistancefly, der kan flyve direkte fra Europa til destinationer i Asien, Nordamerika og Sydamerika.

“Jeg er meget tilfreds med den nye Airbus A321LR-ordre. Airbus A321LR er det eneste mellemdistancefly af denne størrelse på markedet, og flytypen passer rigtig godt ind i vores fremtidige flåde både med tanke på størrelse, rækkevidde og lavt brændstofforbrug. Vi vil få en markant omkostningsfordel og øget konkurrencekraft i fremtiden og dermed sikre vores kunder fortsat lave priser om bord i splinternye fly til helt nye destinationer,” sagde Norwegians koncernchef for

Oprindeligt var det planen, at de første otte fly skulle leveres i løbet af 2019 efterfulgt af 19 fly i 2020. I første halvår af 2018 valgte Norwegian at udskyde leveringerne, således at der i 2019 skulle modtages blot fire fly med 12 fly året efter. Heller ikke denne plan holdt, for pludselig var der udsigt til, at der først skulle leveres 12 fly i 2020 og 22 i 2021.

Kvartal 2019 2020 2021
1. kvt. 18 8 19  
2. kvt. 18 4 12  
3. kvt. 18 4 12  
4. kvt. 18 0 12 22
1. kvt. 19 0 0 0

 

Umiddelbart før præsentationen af kvartalsrapporten i denne uge meddelte Norwegian, at der nu var indgået en ny aftale med Airbus om udskydelse af leveringerne, og ifølge den flådeoversigt, som blev præsenteret sammen med kvartalsresultatet, kommer der nu ingen A321LR i hverken 2019, 2020 eller 2021.

Fra hovedstæder i Europa til USA
Oprindeligt havde Norwegian sat sin lid til, at Boeing 737 MAX 8 skulle være “gamechangeren”, der gav mulighed for at flyve direkte fra regionale lufthavne i Skandinavien til USA´s østkyst. Det prøvede man med udgangspunkt i Flesland-lufthavnen ved Bergen, men her måtte der ofte blokeres 15 til 20 sæder for at holde vægten nede, så rækkevidden på 6.500 kilometer ikke blev udfordret ved fuld last.

I stedet har Norwegian – som mange andre flyselskaber – fået øjnene op for A321LR, der har en rækkevidde på hele 7.400 kilometer. I øvrigt samme flytype som SAS har leaset tre eksemplarer af til indsættelse fra foråret 2020 på skandinaviske ruter til USA.

Norwegian har tidligere proklameret, at A321LR skal benyttes til at forbinde mellemstore lufthavne i USA med forskellige hovedstæder i Europa. Norwegian har peget på Washington D.C. som en mulig destination i USA, mens lufthavne i Berlin, Bruxelles, Budapest og Prag kunne være mulige destinationer i den modsatte ende af ruterne.

Der er store omkostninger forbundet med at introducere en ny flytype i flåden, og samtidig øges kompleksiteten i forretningen. Det er også en af årsagerne til, at Norwegian har valgt at udskyde introduktionen af A321LR til tidligst 2022.

At det så giver SAS en mulighed for at overhale den norske lavpriskonkurrent på dette område, er en helt anden sag.

 

Relaterede artikler:

Sådan vil Norwegian komme ud af krisen

Norwegian vil flyve til Washington med A321LR

Norwegian bestiller 30 langtrækkende A321-fly