Jørgen Lindegaard i forslag til Cimber-bestyrelsen

Den tidligere koncernchef i SAS, Jørgen Lindegaard, er af Mansvell Enterprises forslået som nyt bestyrelsesmedlem i Cimber Sterling. Den ukrainske storaktionær opstiller fire kandidater til bestyrelsen, mens Cimber Sterling selv peger på to kandidater.

Der var en regulær overraskelse på tapetet, da Cimber Sterling mandag offentliggjorde kandidatlisten til en ny bestyrelse, der skal vælges på den ordinære generalforsamling, der afholdes den 30. august på QualityAirport Hotel Dani København.

Overraskelsen kom i form af 62-årigeJørgen Lindegaard, der er tidligere koncernchef i SAS fra 2000-2005 samt efterfølgende topchef for ISS fra 2006-2010. Da Jørgen Lindegaard forlod topposten i ISS indtrådte han i stedet i bestyrelsen for selskabet.

Udover Jørgen Lindegaard opstiller Mansvell Enterprises følgende kandidater:

Timur Novikov (1973)
Timur Novikov har mere end 17 års erfaring fra banksektoren og er på nuværende tidspunkt 1. næstformand for bestyrelsen for PrivatBank, en forretningsbank i Ukraine.

Gregory A. Gurtovoy (1963)
Gregory A. Gurtovoy har mere end 20 års professionel erfaring med luftfart og har haft en række forskellige stillinger inden for luftfartsindustrien. Gregory A. Gurtovoy er på nuværende tidspunkt med-formand for bestyrelsen for Aerosvit Ukranian Airline og er idag bestyrelsesformand i City Airline AB og Avia Express Sweden AB (Skyways)

Piotr Ikanowicz (1960)
Piotr Ikanowicz har mere end 20 års erfaring indenfor luftfartsindustrien og har som topleder ført an i adskillige større rekonstruktioner og turnaround projekter som CFO i forskellige europæiske luftfartsselskaber. Piotr Ikanowicz var CFO i LOT Polish Airlines fra 1990 til 2007 og er i dagCFO i Malév Hungarian Airlines.

Endelig foreslår den nuværende bestyrelse, at Vilhelm Hahn-Petersen og Jesper Jarlbæk genvælges til bestyrelsen.

Det kan således blive en bestyrelse med en ganske solid luftfartserfaring, der fremover skal lede det kriseramte luftfartsselskab. Forslaget af Jørgen Lindegaard og Piotr Ikanowicz tyder på, at det er andet og mere end penge, at den nye ukrainske storaktionær vil komme med.

Det ventes, at Gregory A. Gurtovoy bliver Cimber Sterlings kommende bestyrelsesformand, mens Vilhelm Hahn-Petersen formentlig kommer til at indtage posten som næstformand og samtidig være den person, som repræsenterer bestyrelsen overfor presse og offentligheden i øvrigt.