KLM tilbage på ruten til Rio de Janeiro

Efter 12 års fravær vender hollandske KLM den 1. november 2011 tilbage på ruten mellem Amsterdam og den brasilianske millionby Rio de Janeiro. Det sker dagen efter, at konkurrenten Lufthansa også genåbner ruten efter blot seks års fravær.

Rio de Janeiro er kendt for sit årlige karneval, de berømte strande Copacabana og Ipanema samt den gigantiske Kristus-figur på Corcovado-bjerget.Men det har ikke været nok til at fastholde ruteflyvninger fra Holland og Tyskland til den brasilianske millionby.

KLM måtte tilbage i 1999 indstille ruten mellem Amsterdam og Rio de Janeiro, mens tyske Lufthansa fulgte efter i 2005 med en tilsvarende rutelukning fra selskabets trafikknudepunkt i Frankfurt Airport.

Mento store idrætsbegivenheder indenfor de kommende år samt en stærk vækst i den brasilianske økonomi, har fået de europæiske luftfartsselskaber til endnu engang at rette blikket mod den sydamerikanske millionby. Brasilien er nemlig være for VM-slutrunden i fodbold i 2014 samt Olympiske Lege i 2016.

Lufthansa har tidligere meddelt, at selskabet fra den 31. oktober vil genoptage ruten mellem Frankfurt og Rio de Janeiro med fem ugentlige afgange.

Nu følger KLM i hælene på det tyske selskab og etablerer den 1. november 2011 en rute medtre ugentlige afgange mellem Amsterdam og Rio de Janeiro.

Der flyves med en Boeing 777-200ER efter følgende fartplan:

KL705 AMS1040 – 1930GIG 772 246
KL706 GIG2140 – 1155+1AMS 772 246

Der vil være plads til i alt 318 passagerer per afgang fordelt med 35 sæder på World Business Class, 34 sæder på Economy Comfort Class og hele 249 sæder på Economy Class.

“Latinamerika er et voksende marked. Ved at tilføje Rio de Janeiro som vores 9. destination i Latinamerika ønsker vi at styrke vores position idenne hastigt voksende region. Da Brasiliengennemgår en stærk økonomisk vækst, ser viRio de Janeiro i vort rutenetværk som enstyrkelse af vort produkt til forretningspassagererne,“siger KLM´s koncernchef Peter Hartman i en kommentar.

KLM betjente senest i 1999 ruten til den brasilianske storby. Dengang blev der opereret med en Boeing 747-400 Combi, hvor maskinen fortsatte til Sao Paulo. KLMophørte med at betjene Rio de Janeiro i slutningen af 1999.