KLM udvider på Skandinavien

KLM har en særdeles stærk position på det danske og norske marked. Nu styrkes selskabets afgange fra Sverige, hvor Lufthansa og SAS i fællesskab sidder hårdt og solidt på markedet.

(OPDATERET)

Fra sommerfartplanens ikrafttræden den 28. marts øger KLM sine afgange mellem Amsterdam og Skandinavien.

Det er Stockholm og Gøteborg, der bliver opgraderet fra 4 til 5 daglige afgange med det hollandske selskab. Det har ellers længe været på tale, at Aalborg Lufthavn ville blive en af de næste destinationer, som KLM vil kigge på, når derblev ledig flykapacitet. Men nu har de to svenske lufthavne i første omgang overhalet den nordjyske lufthavn indenom.

Dermed flyver KLM 36 gange dagligt i hver retning mellem Amsterdam og 11 skandinaviske byer.

Norge
Oslo-Gardermoen (5), Oslo-Sandefjord (2), Bergen (4), Stavanger (4), Kristiansand (2), Trondheim (2)

Sverige
Stockholm (5), Gøteborg (5), Linköping (2)

Danmark
København (5), Billund (4)

KLM´s skandinaviske ledelses-team, der skal sikre den fortsatte vækst for selskabet er Vincent Audusseau(Danmark), Paul Verhagen (Norge), Noud Dyyzings (Sverige og Finland) samtJean-Marc Pouchol, der har ansvaret for de kommercielle aktiviteter for Air France KLM i Skandinavien.