Lufthavnshoteller jubler over det kolde vintervejr

Mange flyaflysninger og forsinkelser rundt omkring i Europa har i denne vinter givet ekstra pres på lufthavnshotellerne.

Luftfartsselskabernes og hotellernes aktiviteter og indtjening følges som regel ad. Der findes en gylden tommelfingerregel der siger, at “for hver hele procent udbuddet af sæder ændres hos luftfartsselskaberne, vil det have en betydning på 0,4 % for efterspørgslen efter overnatninger“.

Det skulle ifølge denne beregning betyde, at en nedgang i udbudt flykapacitet på 10 % vil resultere i en nedgang på 4 % i efterspørgslen efter hotelovernatninger.

Men det forholder sig helt anderledes for luftfartshotellerne. De lever i et relativt stor omgang af, at luftfartsselskaber må aflyse afgange, således at passagererne kan blive indkvarteret på de nærmest beliggende hoteller. Og det er sket mange gange i denne vinter over hele Europa.

Således rapporterer britiske STR Global om en fremgang i overnatninger hos hotellerne i London-lufthavnene Heathrow og Gatwick samt i Edinburgh. Det var især den første uge i 2010 (4. – 10. januar) at snefald og vintervejr kostede mange flyaflysninger.

Til gengæld må de øvrige britiske hoteller melde om en svag tilbagegang i de første uger i januar på trods af pæne bookingtal i december. Det var vintervejret, der holdt turister og forretningsrejsende væk fra hotellerne i byerne.

Mon ikke de nationale hotelorganisationer kan bruge følgende devise: “Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget – eller nogle andre.“