Mickey Mouse på besøg i Paris-CDG

Tirsdag den 7. juni kunne Air France indvie selskabets nye rute fra Paris-CDG til Orlando i Florida, der samtidig er hjemsted for Walt Disney World Resort. Til åbningsflyvningen kom Mickey Mouse på besøg, ligesom Air France inviterede 15 teenagere med på turen til Florida.

Tirsdag den 7. juni var en af de mere festlige i Paris-Charles de Gaulle Airport. Denne dag skulle Air France åbne selskabets 14. rute til USA med destination i Orlando, Florida.

Ruten vil blive opereret af en Boeing 777-300ER tre gange ugentligt på tirsdage, torsdage og lørdage. På hver afgang vil der være i alt 472 sæder til rådighed.

På åbningsflyvningen var15 sæder reserveret franske teenagere fra lokale byer i området omkring Paris-Charles de Gaulle Airport. Alle er inviteret af Air France Foundation, der har lavet et program for de heldige unge mennesker, der omfatter Disney World og Kennedy Space Center. Til gengæld for drømmerejsen til Florida, skal de 15 teenagere lave en fotografisk dokumentation af deres rejse. Dette værk skal i september måned udstilles på Air Frances hovedkontor.

Men det er ikke kun franske teenagere, der kan få luft under vingerne. Frem til den 16. juni vil Air France afvikle en aktivitet på selskabets Facebook-side under navnet “Discover Orlando“. Her vil der være muligt at vinde op til 20 rejser ved at svare på et spørgsmål om Orlando. Vinderne modtager4 flybilletter til Orlando, 4 nætter på hotel i Walt Disney World Resort samt adgangskort til i alt seks Disney-parker:Magic Kingdom, Epcot, Disney’s Hollywood Studios, Disney’s Animal Kingdom, Disney’s Blizzard Beach og Disney’s Typhoon Lagoon.

Ved åbningen af Orlando-ruten kom Mickey Mouse på besøg fra det lokale Disneyland Paris, og der var mange der gjorde store øjne, da Disney-figuren pludselig dukkede på i terminal 2E i Paris-Charles de Gaulle Airport.