Ny ‘open skies’ aftale sikrede Singapore-samarbejde

Truslen om øget konkurrence fra Finnair samt en ny ‘open skies’ aftale mellem Singapore og de skandinaviske lande har formentlig været årsagen til, at SAS og Singapore Airlines som Star Alliance-partnere endelig kan indgå i et code-share samarbejde.

Den 30. maj genoptager Finnair beflyvningen af ruten mellem Helsinki og Singapore.

Dermed skabes den hurtigste forbindelse fra Stockholm og Oslo til Singapore via Helsinki-Vantaa eller “Asian Gateway“, som det finske luftfartsselskab ynder at kalde det populære Asien-hub.

Det er angiveligt den nye Finnair-rute, der har fået de to Star Alliance-selskaber SAS og Singapore Airlines til at indlede et codeshare samarbejde, der træder i kraft den 1. december 2010.

Men også den nye “Open skies“ aftale mellem Singapore og de skandinaviske lande har betydet noget for det udvidede samarbejde mellem Singapore Airlines og SAS. “Open skies“ aftalen betyder, at landenes flyselskaber kan flyve uden restriktioner til hinandens markeder.

Der vil fremover ikke være restriktioner på hverken kapacitet, hyppighed og flytype i passagertrafikken mellem Skandinavien og Singapore. I dag er der tre direkte passagerafgange mellem København og Singapore og fem direkte fragtafgange. Dette antal forventes at stige på sigt ifølge Danmarks Ambassade i Singapore.

Dermed er der også åbnet for lavprisflyvninger fra Skandinavien til Singapore, hvor man kunne forestille sig Norwegian som operatør. Det kunne også være lavprisflytrafik fra Singapore til Skandinavien med Tiger Airways eller en anden operatør.

Men indtil videre kan SAS og Singapore altså i fællesskab samarbejde om flyve passagerer mellem København og Singapore v.v.

Den nye codeshare-aftale betyder, at SAS kan tilbyde sin rejsende at flyve på SAS-rutenummer mellem København og Singapore og mellem Singapore og Bangkok. Samtidig vil Singapore Airlineskunne tilbydeSQ-afgange på SAS-ruterne fra København til Oslo, Helsinki og Stockholm.

Rute SQ Codeshare – SKOperatør
København – Helsinki SQ2712 SK1712
Helsinki –København SQ2713 SK713
København – Oslo SQ2754 SQ2762 SK454 SK1462
Oslo –København SQ2753 SK1453
København – Stockholm SQ2718 SK1418
Stockholm –København SQ2703 SQ2717 SK403 SK1417

Rute SQ Codeshare – KF Operatør
København– Helsinki SQ2721 KF638

Rute SK Codeshare – SQOperatør
Copenhagen – Singapore SK8001 SQ351
Singapore – Copenahgen SK8000 SQ352
Bangkok – Singapore SK8004 SQ979
Singapore – Bangkok SK8003 SQ970

“Samarbejdet med Singapore Airlines giver nye forbedrede rejsemuligheder for vore passagerer,“ siger Robin Kamark, der er kommerciel direktør i SAS. “Det sker i form af ruter og fleksible forbindelser når man rejser videre fra
Singapore til Sydøstasien. Både SAS og Singapore Airlines satser på at tilbyde etgodt servicetilbud, så dette samarbejde vil bidrage til at give vore passagerer det bedste af to verdener,“ siger Robin Kamark.

Grafik: Et code-share samarbejde mellem SAS og Singapore Airlines styrker forbindelserne mellem Skandinavien og Sydøstasien.