Nyt priskoncept fra Cimber Sterling

Cimber Sterling introducerer i dag et nyt priskoncept. Fremover vil alle billetter kunne ændres – enten gratis eller mod betaling.

Prisstrukturen hos Cimber Sterling gøres mere enkel, når selskabet i dag introducerer et nyt priskoncept. Fremover vil der kun være 3 priskategorier mod hidtil 4 kategorier.

Det er den restriktive “Saver“ billettype, der tages ud af priskonceptet. Samtidig gøres billetterne mere fleksible idet forsalgsreglen (2 eller 7 dages) fjernes, hvor denne stadig findes. Herudover vil det fremover være muligt at ændre alle billettyper før afrejsen. Det vil koste 400 kr. at ændre en “Saver Flex“ før afrejse, mens det vil være gratis på “Flex“ og “Full Flex“ billetyperne.

Efter at udrejsen er foretaget, er det dog kun muligt at ændre “Full Flex“ billetterne.

Saver Flex Flex Full Flex
Ændring FØR udrejse 400,- Gratis Gratis
Ændring EFTER udrejse Nej 400,- Gratis
Refundering FØR udrejse Nej 400,- Gratis
Refundering EFTER udrejse Nej Nej Gratis
Børnerabat 2-12 år 25% 25% 25%
Spædbørn 0-1 år Indenrigs 150,- 150,- 150,-
Spædbørn 0-1 år Udenrigs 300,- 300,- 300,-
Uledsagede børn 5-15 år Fuld pris + 100,- Fuld pris Fuld pris
Bagage 1 stk – 20 kg 1 stk – 20 kg 1 stk – 30 kg
Overvægt/kilo 10 EUR 10 EUR 10 EUR
Håndbagage 8 kg 8 kg 8 kg
Håndbagage max mål cm 50*40*25 50*40*25 50*40*25

En anden vigtig regel er, at allepristyper fremover omfattes af 72-timers ticketing-reglen. Det betyder, at billetten skal være udstedt senest 72 timer efter bestilling.

Det fremgår ikke af meddelelsen fra Cimber Sterlíng om de nye prisstruktur samtidig afstedkommer justering af priserne.