Nyt rejsebureau etableret af kendt brancheprofil

Rejsebureauet B & P Travel har netop set dagens lys. Bureauet er ejet af Birna Arinbjarnardóttir, der har mere end 20 års erfaring fra rejse- og luftfartsbranchen. Bureauet vil specialisere sig i rejser til Island.

Det er svære tider for mange rejserbureauer. Men der er heldigvis stadig foretagsomme mennesker i rejsebranhcen, der har mod og kræfter til at prøve noget nyt.

Det er tilfældet med den herboende Islænding Birna Arinbjarnardóttir, der netop har etableret B&P Travel ApS (Business & Pleasure). Hovedrejsemålet er Island, hvor bureauet tilbyder rejser for både grupper og individuelle, rideture, Reykjavik-pakker, rundrejser, firmarejser/incentive-rejser samt fly-bil pakker.

Herudover vil bureauet også sælge rejser til USA med Icelandair samt rejser til Irland, Storbritannien og de baltiske lande. B&P Travel vil også virke som touroperatør og grossist og dermed levere rejser til formidling gennem andre danske rejsebureauer.

Birna Arinbjarnardóttir har mere end 20 års erfaring fra rejse og luftfartsbranchen, oghar valgt at indgå partnerskab med stort set samtlige relevante leverandører, hoteller, biludlejningsfirmaer, flyselskaber -hvoraf Icelandair ifølge indehaveren er den vigtigste.

“Det er en stor fornøjelse at starte op på denne måde, og ikke mindst i disse for Island svære tider, hvor den stigende turisme i større grad kan bidragetil landets valutaindtjening,“udtaler indehaveren i forbindelse med etableringen.

Birna Arinbjarnardóttir understreger, at finanskrisen har betydet, at denislandske krona er faldet i værdimed ca. 50 % i forhold til den danske krone. Derfor er rejserne også specielt billige i år.En klassisk rundrejse i en uge med bus, guide, hotel og halvpension kan erhverves for lidt under 10.000 kr. En rejse, der de sidste mange år har kostet mellem 14. – 15.000 kr.

B&P Travel er tilmeldt Rejsegarantifonden nr. 2195.