Øget kreditkortsikkerhed hos Carlson Wagonlit Travel

Danmarks største erhvervsrejsebureau Carlson Wagonlit Travel vil fra 1. januar 2012 være ‘PCI-compliant’. Det betyder, at rejsebureauet ikke længere vil modtage kredkortinformationer via e-mails. Det øger kravet til kunderne om opdaterede elektroniske rejseprofiler.

Svindel med kreditkort er efterhånden blevet ganske udbredt. Derfor vil Danmarks største erhvervsrejsebureau Carlson Wagonlit Travel (CWT) med virkning fra 1. januar 2012 stramme op på procedurerne omkring levering af kreditkortinformationer til bureauet.

CWTønsker fremover at være ‘PCI compliant’ (Payment Card Industry Data Security Standard), hvilket betyder, at man ikke længere kan acceptere kreditkortnumre i e-mails sendt til bureauet.

“Vi har indført PCI for at sikre din virksomhed mod den øgede kreditkortsvindel, som er en stigende udfordring alle steder i verden. For at leve op til de nye PCI krav er vi nødsaget til at stramme op på vores sikkerhedspolitik, som er årsagen til, at vi ikke længere må modtage emails med kreditkortnumre i,“ hedder det i en meddelelse fra Carlson Wagonlit Travel til bureauets kunder.

Derfor har kunderne fået besked på inden årets udgang at opdatere samtlige kreditkortinformationer i de rejsendes profiler i CWT´s Portrait-profilsystem.

Skulle det glippe med opdateringen af profiler, oplyser Carlson Wagonlit Travel, at det stadig er tilladt at videregive kreditkortnumre telefonisk.

Ingen bekymring hos konkurrenter

Hos konkurrenten VIA Travel stå kreditkortsikkerhed ikke øverste på agendaen. Ikke fordi, man ikke bekymrer sig om sikkerhed, men fordi det ikke hidtil har været noget problem.

“Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft en sag med kreditkortsvindel,“ siger administrerende direktør Sys Hansen fra VIA Travel.

Hun påpeger, at de fleste af bureauets kunder betaler via kreditkortselskabernes rejsekonti, mens individuelle tilmeldinger til grupperejser sker via DIBS-systemet, der er en sikker betalingsløsning.

Heller ikke hos BCD Travel har mansærlige tiltag undervejs i forhold til kreditkortoplysninger i e-mails.Her fokuseres der i stedet på kundernes egen opdatering af de følsomme oplysninger.

“BCD Travel erallerede er i gang med at implementere PCI-compliance for alle vores kunder. Det sker via et web-baseret og password beskyttet produkt, som hedder TripSource Profile Manager. Det giver vores kunder mulighed for selv at uploade alle personoplysninger, således at de bliver tilgængelige både via online og offline,“ fortæller Per Markussen, der er Vice President hos BCD Travel i Norden.