Ny direktør i CWT Danmark

Siden 1. marts har CWT Danmark skullet finde en ny administrerende direktør. Valget er nu faldet på Torben Rodenberg, som vil indtage chefstolen hos Danmarks største erhvervsrejsebureau.

Direktørstolen hos Danmarks største erhvervsrejsebureau har siden 1. marts ventet på at få en ny ejer, siden tidligere frontfigur Sophie Hulgard tidligere i år forlod posten.

Valget af den nye direktør er nu faldet på Torben Rodenberg, som gennem 10 år har arbejdet med travel management for det store erhvervsrejsebureau. Han vil nu overtage ansvaret for de 170 ansatte i Carlson Wagonlit Travel (CWT) i Danmark. Og det er et ansvar, som han glæder sig til at påtage sig.

“Jeg er ydmyg overfor jobbet, og det er en ære for mig at få mulighed for både at være en del af et stærkt nordisk ledelsesteam og samtidig stå i spidsen for CWT i Danmark med fokus på fortsat at udvikle vores dygtige medarbejdere og styrke det gode samarbejde med vores mange kunder og samarbejdspartnere,” siger han i en pressemeddelelse.

Torben Rodenberg blev desuden for nylig udnævnttil Senior Director, Program Management, Nordic Zone i CWT, og han vil derfori fremtiden varetage begge roller i det store rejsebureau.

Med den nye stilling som direktør i CWT Danmark overtager Torben Rodenberg ansvaret fra Sophie Hulgard, som fra 1. marts forlod jobbet. Hun tiltrådte i stedet som direktør for regionalt salg og produktmarkedsføring i EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika, red.) hos det amerikanske CWT med hovedsæde i Paris.

Kendskab til danske kunder og markedet
I sin nye rolle som direktør for CWT Danmark kommer Torben Rodenberg til at stå for arbejdet på det danske marked, og i den nye chefposition skal han rapportere til Johan Wilson, der er vicekoncernchef i CWT med ansvar for Norden.

Johan Wilson ser frem til samarbejdet med den nye direktør i Danmark og glæder sig især over Torben Rodenbergs kendskab til de danske kunder og markedet.

“Jeg er utrolig glad for, at Torben har accepteret at påtage sig rollen. Han har et godt kendskab til de danske kunder og det danske marked, og han er bevidst om kundernes behov, samt hvad de forventer af os. Derudover har han allerede en nøgleposition i det nordiske ledelsesteam og er den rette internt til at lede den danske organisation,” siger Johan Wilson.

Torben Rodenberg har arbejdet hos CWT siden 2005, men er oprindeligt uddannet speditør indenfor luftfragt. Siden 1994 har der været flere chefstillinger i erhvervsrejsebureauer for den nu nye direktør, der desuden har en uddannelse i management fra INSEAD Business School i Paris.

CWT er Danmarks største erhvervsrejsebureau. De 170 medarbejdere arbejder med Travel Management-rådgivning og leverandørforhandling, erhvervsrejser, grupperejser og events for offentlige og private virksomheder. CWT-koncernen findes i 150 lande rundt om i verden.