Ifølge det italienske rejsemagasin Travel Quotidiano vil det marrokanske luftfartsselskab Royal Air Maroc fra december måned 2011 åbne en flyrute mellem Casablanca og København.
Fra december får interesserede lettere ved at følge i de fodspor, som Humphrey Bogart trådte i Casablanca i den amerikanskeromantiske filmklassiker fra 1942 af samme navn.
I filmen, der foregår under 2. verdenskrig i Casablanca i Marokko, tvinges Humphrey Bogarts karakter,Rick Blaine, til at vælge mellem det moralske korrekte og kærligheden til Ilsa Lund i skikkelse af Ingrid Bergman.
Og fra slutningen af dette år får danskerne lettere ved at komme til Casablanca, når Københavns Lufthavnefter plane kan åbneendnu en ny udenrigsrute.
Det er luftfartsselskabet Royal Air Maroc, der fra december vil etablere en direkte rute mellem Casablanca og København. Det bekræfter selskabets Europa-chef, Mourad Kanabi,overfor det italienske rejsemedie, Travel Qoutidiano.
Oplysningen kom frem i forbindelse med lanceringen af nye ruter til Romfra henholdsvis Marrakech og Agadir med det formål at fremme selskabets tilstedeværelse på det Italienske marked.Royal Air Maroc henter allerede 12 % af sin årlige omsætning fra Italien.
Men det er altså ikke kun Italien, hvor Roayl Air Maroc opruster, da man til december etablerer hele fire nye ruter fra Casablanca til Dubai, Wien, Sao Paulo og altså også København.
Der vil ifølge oplysningerne blive tale om tre ugentlige flyvninger med en Boeing 737-800.
Royal Air Maroc begyndte sine internationale flyvninger i 1957 og har i dag knap 60 fly med ordrer på yderligere 22, herunder en håndfuldBoeing 787.
Der er i dag ugentlige flyvninger fra København til Marokko. Det er lavprisflyselskabet Norwegian, der betjener henholdsvis Marrakech og Agadir.