Rusland tager årligt 2,4 mia. kroner fra EU-flyselskaber

EU og Rusland drøfter et tættere samarbejde i luftfartsbranchen, hvor der er store vækstmuligheder for begge parter. EUs transportkommissær Siim Kallas kritiserer dog den russiske overflyvningsafgift, der koster europæiske luftfartsselskaber næsten 2,4 milliarder kroner årligt.

I sidste uge blev der afholdt et stort luftfartstopmøde mellem EU og Rusland.
Mødet fandt sted den 12. og 13. oktober i St. Petersborg og skulle udbygge det politiske, tekniske og industrielle samarbejde mellem EU og Rusland inden for luftfartsindustrien.

Der er nemlig oplagte fordele for begge parter ved et udvidet samarbejde i luften.

“EU og Rusland kan hente store fordele ved et tættere samarbejde i luftfartsbranchen, både hvad angår sikkerhed, industrielt samarbejde, air traffic management, bæredygtig vækst og investeringer,“ siger EUs transportkommissær Siim Kallas.

Og han tilføjer: “Jeg er sikker på, at EU-Ruslands luftfartstopmøde markerer et vendepunkt i vores luftfarts relationer med Rusland, hvor det fulde potentiale alt forlængeikke er blevet udnyttet.”

Under topmødet, der var arrangeret af EU-Kommissionen og det russiske transportministeriumdeltogen europæisk delegation på 150 repræsentanterfra luftfartsselskaber, lufthavne, nationale regeringer og alle relevante EU-myndigheder.

Under topmødet drøftede man blandt andetde overordnede rammebetingelser for at videreudvikle relationerne inden for luftfart mellem EU og Rusland samt sikkerhed, infrastrukturog miljømæssige aspekter.

Betydelig flytrafik mellem EU og Rusland

Generelt er luftfarten mellem EUog Rusland vokset betydeligt, og alene i 2010 steg antallet af passagerer med 22 % og luftfragten med hele 43 %.

EU er det største enkeltmarked for russisk luftfart, og mere end 40 % af samtlige passagerer fra Rusland rejser til EU. Rusland udgør derimod et betydeligt mindre marked forEUs luftfart, men det har potentialet til at blive det næststørste efter USA.

Det kræver imidlertid, at begge parter åbner mere op.

I sin åbningstale sagde transportkommissær Siim Kallas, at der var behov for yderligere liberalisering og massive investeringer i blandt andet infrastruktur, hvor EUs know-how kunne anvendes til fordel for begge parter.

Sikkerhed og konurrenceevne er også udfordringer, som Rusland er nødt til at addressere og her venter EU, at der vil ske en konsolidering af Ruslands mange små luftfartsselskaber for at øge konkurrenceevnen.

Overflyvningsafgift for 2,4 milliarder kroner

Endelig langede transportskommissæren ud efter det nuværenderegelsæt, hvor europæiske luftfartsselskaber er tvunget til at betale for at overflyve Siberien på vej til destinationer i Fjernøsten. Årligt betaler de europæiske selskaber omkring 320 millioner euro eller knap 2,4 milliarder danske kroner.

Rusland er det eneste land i verden, hvor man skal foretage den type af betalinger, og transportkommissæren lagde ikke skjul på, at detgjorde forholdet anstrengt.

Allerede i november sidste rettede transportkommissær Siim Kallas en hård kritik mod russisk luftfart for manglende konkurrencedygtige luftfartsselskaber og en utilstrækkeliginfrastruktur.