Sådan indretter Lufthansa sin nye Airbus A380

Når den nye mega-jumbo Airbus A380 i begyndelsen af juni foretager sin første kommercielle flyvning hos Lufthansa, vil flyet været indrettet med i alt 526 sæder fordelt på tre klasser.

“D-AIMB“ er registreringsnavnet på den første Airbus A380, som tyske Lufthansa tager i brug i begyndelsen af juni måned. Første kommercielle flyvning vil angiveligt være den 6. juni, når LH2010 på en special-charterletter fra Frankfurt kl. 20:30 med kurs mod Johannesburg. Ombord er bl.a. hele det tyske VM-fodboldhold, der skal forsvare de nationale tyske farver i Sydafrika.

Når flyet senere i juni indsættes i regulær ruteflyvning, vildet være indrettet med i alt 526 sæder.

First Class
Der vil være blive i alt 8 sæder på First Class. Sektionen indrettes på Upper Deck på række nr. 1 og 2 i følgende layout: A – DG – K.

Business Class
I alt 98 sæder vil være indrettet til Business Class-passagerer, der vil blive placeret på Upper Deck (række 10 – 21 samt række 22 – 28). Layout vil blive: AC – DG – HK, altså seks sæder på tværs. Traditionen tro udelader Lufthansa række nr. 13 og nr. 17. At der ikke findes række nr. 13 er almindeligt kendt hos en lang række flyselskaber, men fraværet af række nr. 17 er et specielt Lufthansa-fænomen. Det skyldes, at det tyske flyselskab tager hensyn til italienske og brasilianske passagerer, der alle opfatter tallet 17 som værende et ulykkestal.

Economy Class
Denne sektion vil indeholde ikke færre end 420 sæder – alle placeret på flyets Lower Deck. Økonomiklassen findes fra række 50 – 94 i følgende layout: ABC – DEFG – HJK. Det betyder, at 10 passagerer kan sidde på tværs i den store kabine.

Fra midten af maj månedforetages en række test-flyvninger med besætninger. De sidste test-flyvningerfinder stedpå indenrigsruter i Tyskland samt i lufthavnene i Zürich og Wienumiddelbart før premiereturen til Johannesburg.

02.06.2010
FRA 06.45 – 07.25 STR 08.40 – 09.20 ZRH 10.20 – 11.35 VIE 12.35 – 13.30 DRS 14.30 – 15.15 NUE 16.15 – 16.55 MUC 21.15 – 22.25 FRA

03.06.2010
FRA 07:00 – 08.05 TXL 09:15 – 10.00 HAJ 11.05 – 11:45 HAM 12.55 – 13.35 BRE 14:45 – 15.30 DUS 16.40 – 17.10 CGN 21.35 – 22.15 FRA

Som det fremgår heraf, vil flyet bla.komme forbi Stuttgart, Dresden, Nürnberg, München, Berlin, Hanover, Hamburg, Bremen, Düsseldorf og Köln. Et imponerende antal tyske lufthavne, der kan tage imod et fly af denne størrelse.