Sightseeing over Alperne i Airbus A380

Lufthansa døbte i denne uge selskabets andet Airbus A380-fly ved en ceremomi i München. Herefter foretog flyet to sightseeing-flyvninger over Alperne. Overskuddet fra flyvningerne går vil velgørenhed.

De nye Airbus A380 fly er populære overalt i verden, hvor de indsættes. Således også i Tyskland, hvor flyentusiaster og andre interesserede for nogle uger siden købte billetter til en særlig Lufthansa-rundflyvninng over Alperne, der fandt sted i denne uge. Lufthansa måtte melde udsolgt i løbet af få timer.

Rundflyvningerne varede ca. halvanden time og kostede op til 999 Euro. Denne pris var dog for en vinduesplads i First Class-sektionen. Billigste billet kunne erhverves for kun 99 Euro, men til gengæld var det en gangplads i økonomiklasse-kabinen. Men selv uden vinduesplads var det muligt at opleve Alperne på tæt hold takket være de justerbare skærme, der er indbygget i hver sæderyg. Flyvningen over Alperne blev nemlig filmet fra tre forskellige kameravinkler.

Udover flyvningen fik First- og Business Class passagererne også mulighed for at benytte Lufthansas lounges i Terminal 2, og First Class passagererneblev transporteret til og fra flyet med limousine service. Altsammen en del af den “normale“ Lufthansa-servicepakke.

Flyet, der blev døbt ”München”, indsættes i fartplanen den 4. august på Lufthansas første A380-rute fraFrankfurt til Tokyo. Airbus A380 har i Lufthansa-versionen 526 sæder, hvoraf de 8 er i den nye First Class, mens 98 sæder er Business Class – begge på første sal.

Overskuddet fra begge flyvninger vil blive doneret til Lufthansa HelpAlliance, som støtter hjælpearbejde rundt omkring i verdenen. HelpAlliance blev grundlagt i 1999 af medarbejdere fra hele Lufthansa Gruppen. Medlemmerne af gruppen har været involveret iet stort antalhjælpeprojekter i både Afrika, Asien, Sydamerika og Rumænien.Det er Lufthansa-ansatte som personligt er ansvarlige for projekterne.