SkyTeam styrkes i Asien

Taiwanesiske China Airlines har netop underskrevet en aftale med SkyTeam, der skal bringe selskabet ind i luftfarts-alliancen fra midten af 2011. Hermed styrker SkyTeam endnu engang sit netværk i det vigtige asiatiske vækstmarked.

Det taiwanesiske luftfartsselskab China Airlines underskrev tirsdag i denne uge i Taipei en aftale om optagelse i luftsfartsalliancen SkyTeam. Der tages dermed hul på en integrations-proces, der vil sikre det asiatiske selskab fuldgyldig deltagelse i luftfartssamarbejdet som medlem nr. 14 fra midten af 2011.

“Rutenetværket hosChina Airlines vil komplementere netværket hos Guangzhou-baserede China Southern og Shanghai-selskabet China Eastern,“ sagde SkyTeams topchef Marie-Joesph Male ved underskrivelsen af aftalen ifølge ATW.

Gennem optagelsen af China Airlinesi SkyTeam udvides alliancens rutenetværk med fire nye destinationer, henholdsvis Okinawa, Miyazaki, Surabayaog Palau.

Samtidig vil SkyTeam styrke positionen i Asien. I forvejen er Vietnam Airlines, Korean Air og ChinaSouthernmedlem af alliancen, mens China Easternog Shanghai Airlines er på vej ind i samarbejdet. Med tilføjelsen af China Airlines bliver SkyTeam den stærkeste alliance i Asien, mens den konkurrerende Star Alliance har sin styrke i Sydøst-asien gennem Singapore Airliens og Thai Airways.

China Airlines blev etableret i 1959 og er Taiwans største luftfartsselskab. Der opereres 66 fly, hvoraf 46 er passagerfly og20 er regulære fragtfly.Selskabet flyver til 93 destinationer i 28 lande.