Statslige SAS-rejser for op imod to mia. kroner

De skandinaviske regeringer har smækket kassen i for yderligere kapitalforhøjelser i det trængte SAS. Derimod flyder der årligt op imod to mia. kroner fra staterne til SAS gennem storkundeaftaler indgået på kommercielle vilkår.

Den svenske stat besluttede for nylig atforlænge aftalen medSAS som leverandør af indenrigsflyrejser frem til den30. november 2013. Det betyder, at den svenske stats medarbejdere skal flyve med SASpå samtlige indenrigsrejser i løbet af det næste års tid. En aftale, der har en værdi af 400 mio. svenske kroner.

I begyndelsen af året indgik Kammarkollegiet på vegne afden svenske stat også en aftale med SAS om udenrigsflyvninger til en samlet værdi af 700 mio. svenske kroner. Denne aftale løber frem til den 31. maj 2013.

I Danmark er det Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI), der håndterer storkundeaftaler med flyselskaber. Den seneste toårige aftale blev indgået i december 2010 med virkning fra. 1. januar 2011. Denne aftale kan forlænges i to gange 12 måneder. Her måtte SAS sammen med syv andre flyselskaber dele 155 ruteaftaler i rammeaftalen, der har en samlet årlig værdi af 450 mio. kroner. Men der står dog SAS på den største del af dette beløb.

Også i Norge har SAS en andel af de statslige rejser. Departementsfellesskabet indgik ved det seneste udbud i 2009 en fireårig aftale med SAS, der har en årlig værdi på et trecifret millionbeløb.

“Vi har aftaler med alle tre skandinaviske lande, men aftalestrukturerne er forskellige, hvorfor det ikke er muligt at opgøre den samlede værdi af statsrejserne,“siger Elisabeth Milton Hemmingsen, der er VP Global B2B Sales i SAS.

Hun ønsker heller ikke at sætte tal på, hvor meget de statslige aftaler udgør i antal passagerer.

Fremgang i statslige rejser
Men trods det skandinaviske flyselskabs genereltreducerede markedsandele, er der fremgang at spore på statsrejseområdet.

“Vi har oplevet en meget positiv udvikling i antallet af statslige rejser med SAS. Det er lykkedes os at gørevore produkter mere tilgængeligegennem aftalerne, hvilket harpåvirket salget i den rigtige retning,“forklarer Elisabeth Milton Hemmingsen.

Ifølge salgsdirektøren bliver SAS valgt på baggrund af en god tidtabel med mange frekvenser, konkurrencedygtige priser og fokus på miljøarbejdet. Med henvisning til miljøarbejdet forklarer Elisabeth Milton Hemmingsen, at SAS giver kunderne mulighed for at kompensere for CO2-udledningen via flyrejser. På spørgsmålet om, hvorvidt SAS kan betragtes som et grønt selskab, når der stadig er over 20 ældre MD80-fly i drift, siger salgesdirektøren:

“Vi betragter os stadig som et grønt selskab, selvom vi ikke i dag har den yngste flyflåde. Men vi er i gang med et flådefornyelsesprogram, der vil gøre vore fly mere driftsøkonomiske og miljøvenlige.“

Ingen fordele til storaktionærer
Selv om de tre skandinaviske regeringer tilsammen ejer 50procent af aktierne i SAS,har det ingen indflydelse på de kommercielle relationer.

“Aftalerne mellem SAS og de skandinaviske stater foregår gennem indkøbsorganisationer, hvor der er faste regler for, hvordan de enkelte leverandører får tildelt ordrer. Der er ingen særlige fordele tilSAS fra de tre stater,“ understreger Elisabeth Milton Hemmingsen.

Den eneste måde at opnå særlige fordele er ved at rejse meget med SAS. Så får de statslige ansatte samme fordele som de øvrige kunder gennem EuroBonus loyalitetsprogrammet.