Strejkende flypersonale rammer danske rejsearrangører

Svensk kabinepersonale hos charterflyselskaberne Novair, Primera Air og TUIfly Nordic, nedlagde fra tirsdag kl. 11.00 arbejdet i protest mod det, fagforeningerne kalder urimelige arbejdsvilkår med arbejdsuger på op til 60 timer. Strejken rammer blandt andet den danske rejsearrangør Star Tour.

Dele af verdens største charterflyselskabsgruppe blev tirsdag ramt af strejke. Det er TUIfly Nordic, derfungerer som charterflyselskab for Star Tour i Danmark og Norge, Fritidsresor i Sverige og Finnmatkat i Finland, der blev ramt af strejke.

Det er stridigheder omkring arbejdstider, der tirsdag kl. 11.00 fik det svenske personale til at nedlægge arbejdet. Ifølge fagforeningen Unionen, der repræsenterer de ansatte,har man siden september forsøgt at forhandle sig frem til bedre arbejdsvilkår, da de ansatte ikke vil accepterearbejdsuger på op til 60 timer.

Strejken blandtdetsvenske kabinepersonale går ud over den danske rejsearrangør Star Tour, der benytter sig af TUIfly Nordic til visse flyvninger ud af København.

Ifølge Star Tour skulle der ikke være større ændringer for Star Tours kunder som følge af strejken. Alle flyvninger, der skulle være fløjet af TUIfly Nordicblev afvikletmed alternativ flykapacitet, som Star Tour selv er i gang med at sikre. Star Tour erkender dog, at der kan forekomme mindre forsinkelser og tidsændringer.

“Vi har programmet under kontrol, og alle vores kunder kommer på ferie. Der er udelukkende tale om visse flyvninger fra København, og altså slet ikke fra jyske lufthavne. De kunder, der bliver berørt af strejken, vil alle blive kontaktet af os. De kan desuden følge med vores på hjemmeside, startour.dk. Vi håber og tror selvfølgelig, at alt meget snart vender tilbage til normale tilstande igen,“ siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Strejke rammer også Novair og Primera Air

Strejken blandt det svenske kabinepersonale rammer ikke kun hos TUIfly Nordic, men ogsåNovair og Primera Air.

Rejsearrangøren Apollo har en enkelt rejse til Goa med Novair onsdag, men her vil feriegæsterne kunne komme med alternativt fly, hvis strejken trækker ud.

Også selskabet Primera Air Scandinavia A/S, der er et dansk-islandsk charterselskab, er ramt af strejken. Primera Air Scandinavia indgår i samme gruppe som rejsearrangøren Bravo Tours, nemlig Primera Travel Group, men ifølge Bravo Tours bliver man ikke berørt af strejken, da Bravo Tours udelukkende benytter dansk kabinepersonale, som ikke strejker.

Utilfredsheden ulmer ikke kun hos charterflyselskaberne i denne tid. Også hos det spanske luftfartsselskab Iberiamå de rejsende forvente forsinkelser i de kommende dage. Der er nemligvarslet strejke hos Iberia den 17., 20., 24. og 29. februar 2012, men flyvningerne afvikles efter et nødprogram, hvor ingen af de skandinaviske ruter ventes at blive berørt.