Lars Engmose (t.v.) og Søren Lund stå bag SAVE Travel Management.

Tidligere Travel Manager vil tilbyde rådgivning

Lars Engmose, der er tidligere Travel Manager hos Haldor Topsøe, står bag SAVE Travel Management, der er navnet på en ny rådgivningsvirksomhed.

Et ny rådgivningsvirksomhed har set lyset i det nordiske marked. Virksomheden hedder SAVE Travel Management, og stifterne er Lars Engmose, der er tidligere Global Director, Travel Management & Travel Security hos Haldor Topsøe, samt Søren Lund Sørensen, der i en periode hos Haldor Topsøe var HR-direktør og samtidig har erfaring fra tilsvarende stillinger i internationale virksomheder som Leo Pharma og ECCO.

SAVE Travel Management vi tilbyde internationale virksomheder i Norden at skabe besparelser og øge kvaliteten af rejseadministrationen. Midlerne hertil er rådgivning om, hvordan man når frem til målet via centralisering og effektivisering af interne ressourcer og processer.

”En af nøglerne til en succesfuld optimering er vores gennemtestede software fra Momondo.pro. Softwaren stiller skarpt på virksomhedens egne data og styrker centraliseringen. Samtidig gør softwaren det muligt at planlægge og bestille rejser i tråd med firmaets rejsepolitik. Resultatet er en 100% skræddersyet travel management løsning, markante reduceringer i rejseomkostninger, et øget serviceniveau og forbedret produktivitet ”, fortæller Lars Engmose.

Momondo.pro er har tidligere været kendt under navnet Skygate og er dataværktøjer, som benyttes af store internationale virksomheder til at opnå en bedre styring af rejseadministrationen.

Software og rådgivning
Softwaren fra Momondo.pro er dog blot et værktøj, der skal hjælpe med at tilbyde kunderne den bedste mulige løsning. Det handler ligeså meget om rådgivning, og her lover SAVE Travel Management, at man kan få rådgivning omkring forhandling af leverandøraftaler, udarbejdelse og styring af rejsepolitikker samt udformning og implementering af rejsesikkerhedsregler.

En styrke ved samarbejdet med Momondo.Pro er at virksomhederne kan få tilbudt en platform, der indeholder egne data, således at man bliver uafhængig af, hvilket rejsebureau, der samarbejdes med.

“Vi kalder vores løsninger ‘second to none’, fordi vores ekspertise sammen med Momondo.Pro softwaren skaber en powerfuld og enestående kombination i forhold til effektivisering og styring af virksomhedens samlede rejseaktiviteter,” understreger Lars Engmose.

 

Relaterede artikler:

Rejsesøgemaskine får tilført ny kapital

Momondo lancerer søgefunktion til forretningsrejsende