Ukrainske AeroSvit i nyt samarbejde med Skyways

Den ukrainske oligark Igor Kolomoysky er allerede undervejs med at optimere sine skandinaviske investeringer indenfor luftfart. Således har det ukrainske flyselskab AeroSvit netop indgået et tæt samarbejde med svenske Skyways, der er kontrolleret af den ukrainske rigmand via Mansvell Enterprises.

Det ekspansive ukrainske flyselskab AeroSvit kontrolleres af den ukrainske oligark Igor Kolomoysky. Dennekontrollerer også via MansvellEnterprises Ltd. detsvenske flyselskab Skyways, der øjensynligt skal fusioneresmed Cimber Sterling,hvis forhandlingernemellem parterne falderendeligt på plads.

Men noget kunne tyde på, at den ukrainske rigmand allerede er godt på vej til at skabe synergi mellem sine investeringer indenfor luftfarten. Der er for nýlig indgået flere aftaler mellem det ukrainske flyselskab AeroSvit og svenske Skyways. Hensigten er blandt andet at føde passagerer fra Skandinavien ind til det ukrainske selskabs trafikknudepunkt i Kiev.

Der er blandt andet indgået en codeshare aftale, hvor Skyways bliver markedsføringsselskab for de 10 ugentlige flyvninger, som AeroSvit udbyder fra Kiev til henholdsvis København og Stockholm.

Herudover er der ifølgeFlightglobal underskrevet en særlig “pro-rate“ aftale og en interline-aftale, der sikrer gennemgangspriser fra 11 skandinaviske Skyways-destinationer til Kiev og andre AeroSvit-destinationer.

Det er ikke alene passageraftaler, der er indgået aftaler om. Skyways-datterselskabet City Airline har således netop overtaget et Embraer ERJ145-fly fra det ukrainske flyselskab Dniproavia, som oligarken Kolomoysky også kontrollerer.

Aftalen med Skyways betyder, at AeroSvit forventer en øgning i antallet af passagerer med op til 50 % i 2011.

I 2011 har AeroSvit allerede åbnet nye ruter til 7 destinationer i Europa, Rusland og Kazakhstan. I efteråret åbner AeroSvit ruter til Colombo (Sri Lanka), Ho Chi Minh City og Hong Kong.

AeroSvit følger således entostrenget strategi, der handler om at sikre udbredelsen af antallet af destinationer samtidig med udviklingen af Kiev Borispol lufthavnen som et egentligttrafikknudepunkt. I øjeblikket er 45 % af alleAeroSvit-passagerer til og fra Kievtransferpassagerer – et tal, der ventes markant øget. Alene fra HamburgAirport var 70 % af alle Aero-Svit rejsende transferpassagerer i årets første fem måneder.