Lufthavnsparkering i Københavns Lufthavn. (Foto: Københavns Lufthavn | PR)

Vil udfordre lufthavnsparkeringen i CPH

GoParking vil fremover tilbyde lufthavnsparkering ved Fields til rejsende i Københavns Lufthavn. På sigt ønsker virksomheden at tilbyde flere services, som sædvanligvis har hørt til i lufthavnsregi.

Nu melder en ny spiller sig på banen og vil tilbyde lufthavnsparkering til de rejsende, som har billet til en flyvning fra Københavns Lufthavn. De vil fremover have mulighed for at parkere bilen i storcenteret Fields, mens de er på ferie eller forretningsrejse.

Det er virksomheden ved navn GoParking, som mandag i denne uge har åbnet sin første parkeringsplads ved det danske butikscenter, der ligger omkring seks minutter køretur med tog væk fra Københavns Lufthavn.

Hidtil har GoParking udelukkende været aktiv i Finland og Estland, hvor virksomheden driver lignende koncepter for lufthavnsparkering ved henholdsvis centeret Jumbo ved Helsinki Lufthavn samt butikscentret T1 Tallinn, der ligger nær den estiske hovedstadslufthavn.

Vil tilbyde check-in i storcenter
GoParkering oplyser, at virksomheden nærer ambitioner om at udvide parkeringskonceptet til flere europæiske lufthavne i løbet af 2023, ligesom man også ønsker at udvide det antal services, som er tilgængelige for de rejsende i Københavns Lufthavn.

”I fremtiden planlægger vi også at tilbyde flyrejseservices i Fields. Udover lufthavnsparkering kan passagererne checke dem selv og deres bagage in,” siger Jesse Paananen, der direktør for salg og forretningsudvikling hos GoParking,

”Vi er meget glade for at få GoParking til København. Field’s placering nær ved Københavns Lufthavn gør det meget bekvemt for rejsende at parkere i Field’s og tage videre til lufthavnen. Det er superspændende at kunne begynde at tilbyde vores lufthavnsparkering i butikscentre til danske kunder.”

Rejsende kan gøre brug af centeret
Hos Fields håber man, at muligheden for at foretage lufthavnsparkering vil betyde, at de rejsende vil foretage eventuelle indkøb, spise og gøre brug af de centerets andre muligheder, inden de tager videre til Københavns Lufthavn.

Derudover er det også tiltalende, at løsningen fra GoParking er nyskabende, lyder det fra shoppingcenter chef Janek Gram fra Fields.

”Vi vil gerne engagere os i at implementere nye innovative idéer i vores butikscenter.”


Relaterede artikler:

Aalborg Lufthavn dropper gratis parkering

CPH har indviet Danmarks største parkeringshus

CPH kan få konkurrence på lufthavnsparkering