Arkiv: oktober 2010

Ekstrafly til Egypten

Der er hos Apollo på nuværende tidspunkt solgt omkring 30 % flere rejser til Egypten i vintersæsonen. Det får rejsearrangøren til at indsætte et ekstrafly til Hurghada fra juletid og resten af sæsonen. Apollo flyver i vinterprogrammet til tre egyptiske lufthavne.

Læs Mere »

Norwegian etablerer rute fra Helsinki til København

Så er de norske vikinger fra Norwegian endnu engang på togt. Denne gang er det finske marked målet for en ny offensiv. Norwegian vil placere tre fly på selksabets ny base i Helsinki og vil dermed kunne tilbyde omkring 100 ugentlige afgange fra den finske hovedstad. Det skaber grundlag for en rute fra Helsinki til København.

Læs Mere »

Iceland Express – nu til fire byer i Nordamerika

Det islandske lavprisflyselskab Iceland Express vil den kommende sommer flyve fra Keflavik til både New York, Boston, Chicago og Winnipeg. De fire destinationer betjenes med samlet 13 ugentlige afgange, og en stor del af passagergrundlaget vil blive født ind fra skandinaviske lufthavne.

Læs Mere »

Amerikansk rejsevejledning skaber uro i Europa

Søndag den 3. oktober udsendte de amerikanske myndigheder en såkaldt 'travel alert' med information om risikoen for fortsatte terrorangreb i Europa fra al-Qaeda og tilknyttede organisationer. Meddelelsen har tilsyneladende i flere tilfælde skabt ængstelse hos rejsende.

Læs Mere »

Flyradar direkte på mobiltelefonen

Flightradar24 er nu blevet tilgængelig til iPhone og Android-telefoner. Det betyder, at man via mobiltelefonen til enhver tid vil kunne identificere fly i luften over sig. Flytype, selskab, rutenummer og destinationer fremgår af de detaljerede informationer på kortet.

Læs Mere »

Aalborg vil have flere udenrigsruter

Vækstambitionerne er store i Aalborg Lufthavn. Lufthavnsdirektøren håber på sigt at kunne tilbyde nye udenrigsruter til Amsterdam, Helsinki og Stockholm. Det hænger bl.a. sammmen med lufthavnens mål om at nå op på 2 mio. passagerer i 2016.

Læs Mere »

Stigning helt uden for kategori

Fra cykelsportens verden kender man udtrykket 'stigning udenfor kategori'. Dette udtryk kan mageligt overføres til luftfartens verden, når talen falder på passagervækst i Karup Lufthavn. I september måned vækstede lufthavnen med ikke mindre end 80 %.

Læs Mere »

Cimber Sterling strammer gebyrskruen

Cimber Sterling har valgt fra den 15. oktober at justere priserne for check-in af bagage. Fremover vil det på udenrigsrejser koste 65 kr. pr. stykke bagage - mod i dag kun 50 kr. Til gengæld falder gebyret på indenrigsflyafgange, hvor der dog traditionelt indskrives færre stykker bagage pr. flyvning.

Læs Mere »

Det blev en dansker

Finnair satte mandag navne på de fire udvalgte personer, der blandt 5.200 'ansøgere' skal rejse rundt på selskabets fly de kommende måneder. Danske Christina Lund Sørensen blev en af de fire udvalgte kvalitetsjægere, der skal rejse rundt som uafhængig rådgiver for det finske luftfartsselskab.

Læs Mere »

SAS skærer ned i trafikprogrammet

I en 2 måneders periode fra 10. december til 11. februar vil SAS reducere trafikprogrammet. Det er primært de intra-skandinaviske ruter, der vil blive ramt, men også få europæiske ruter samt indenrigsruter.

Læs Mere »

Radisson vil åbne i norske Sortland

Et nyt Radisson Blu Hotel vi se dagens lys i 2013. Hotellet bliver placeret i den norske by Sortland - den blå by ved Sundet - mellem Tromsø og Bodø. Her vil der være mulighed for at opleve hvaler på nært hold samt blive fascineret af nordlyset.

Læs Mere »

Cimber Sterling styrker Sønderborg-ruten

Fra den 1. november vil Cimber Sterling på alle hverdage flyve fem rotationer på indenrigsflyruten mellem Sønderborg og København. Det er ifølge lufthavnschefen den bedste fartplan i mange år, og på udvalgte afgange er priserne sænket til kun 200 kr. pr. enkeltrejse inklusive skatter og afgifter.

Læs Mere »

86.000.000 til Cimber Sterlings pengekasse

Vækstfonden har langt om længe godkendt Cimber Sterlings ansøgning om et lån på 86 mio. kroner med delvis statsgaranti. Askeskylånet skal bl.a. dække det tab på 58 mio. kr., som Cimber Sterling indtil videre har realiseret som følge af den islandske vulkan-aksesky, der hærgede i april måned.

Læs Mere »

Bedste måned i snart syv år

September måned var den bedste måned i Aarhus Lufthavn siden oktober 2003. Lufthavnen oplevede en vækst på 12 % med slutfacit på mere end 58.000 passagerer. Færdiggørelsen af Djurslands-motorvejen er ifølge lufthavnsdirektøren en af de direkte årsager til fremgangen.

Læs Mere »

Aalborg slår igen Billund på vækst

De jyske lufthavne har vokseværk. Karup Lufthavn er helt udenfor kategori, men endnu engang er Aalborg Lufthavn foran rivalen i Billund målt på vækstrate. I den nordjyske lufthavn var fremgangen i september på 16,6 %, mens Billund Lufthavn måtte 'nøjes' med 14,4 %.

Læs Mere »

Lyn-forfremmelse for tidligere BCD-direktør

Efter blot et halvt års ansættelse er tidligere kommerciel direktør hos BCD Travel, Lars Dissing, udnævnt til Franchise Director for selskabet Biludlejning i Danmark. Selskabet driver udlejningsselskaberne AVIS og Budget på det danske marked.

Læs Mere »

Flere end 250 danskere vil være kvalitetsjægere

Finnair afslører på mandag den 4. oktober, hvilke fire personer selskabet har valgt til at være 'Quality Hunters'. Det indebærer, at man skal rejse verden rundt i 2 måneder for at undersøge, hvad der giver rejsen og rejselivet kvalitet. Der er lidt mere end 250 danskere blandt de ca. 5.200 'ansøgninger', der er kommet ind.

Læs Mere »