Lyn-forfremmelse for tidligere BCD-direktør

Efter blot et halvt års ansættelse er tidligere kommerciel direktør hos BCD Travel, Lars Dissing, udnævnt til Franchise Director for selskabet Biludlejning i Danmark. Selskabet driver udlejningsselskaberne AVIS og Budget på det danske marked.

Den 1. maj 2010 tiltrådte Lars Dissing som Sales & Marketing Director hos Biludlejning i Danmark A/S, der er franchisetager for biludlejningsselskaberne Budget og AVIS i Danmark.

Lars Dissing kom direkte til AVIS fra en stilling som Director Commercial hos erhvervsrejsebureauet BCD Travel.

Men efter blot seks månedersansættelse er Lars Dissing blev skubbet et trin op ad stigen hos selskabet. Fra den 1. oktober er han nemlig blevet udnævnttil selskabets Franchise Director med ansvaret for alle eksisterende og nye udlejningsstationer i Danmark.

Og noget kunne tyde på, at Lars Dissing får travlt. Selskabet har nemlig planer om at udvide antallet af stationer, således at man inden udgangen af2012 vil sidde på en tredjedel af markedet gennem det største antal udlejningsstationer i Danmark.

Forfremmelsen har har til gengæld skabt plads for Karina Block Henriksen (tidligere Finnair), der er blevet udnævnt til Sales Manager Danmark. Sammen med sit team vil hun få ansvaret for salget til de største danske virksomheder og partnere. Fokus vil fremover lægge på vækst samt større synergi i det skandinaviske samarbejde – også på erhvervsaftalerne.

Endelig er Berit Vestergaard blevet udnævnt til Marketing Specialist med ansvaret for at markedsføre begget brands – AVIS og Budget – på det danske marked.

”Avis og Budget er to stærke brands hvor vi mener der er et uudnyttet potentiale – det vil vi nu udnytte. Det kræver bl.a. at vi er de bedste i Danmark til biludlejning – og er vi det ikke nu, så skal vi blive det i løbet af kort tid” udtaler Philip Schack, der er direktør for Biludlejning i Danmark.

Foto: Lars Dissing er efter blot seks måneders ansættelse blevet forfremmet til Franchise Director i selskabet Biludlejning i Danmark A/S.