Aarhus Lufthavn vil have Sun-Air tilbage på indenrigsrute

Lufthavnsdirektør Ole Paaske fra Aarhus Lufthavn appellerer nu direkte til Sun-Air om at vende tilbage til indenrigsruten mellem Aarhus og København. Ruten betjente Sun-Air i konkurrence med SAS fra juni 1993 og frem til begyndelsen af 1997.

Mange husker endnu “Spirit of Aarhus,“ der var navnet på det Jetstream 41-fly, som Sun-Air den 14. juni 1993 præsenterede til den første flyvning fra Aarhus til København.

Dengang sad ejer Niels Sundberg i kaptajnsædet på den første flyvning til hovedstaden fra Aarhus. I går sad Niels Sunderberg også i cockpittet, da Sun-Air åbnede en ny rute fra Aarhus via Gøteborg til Manchester.

I sin tale havde lufthavnsdirektør Ole Paaske ikke al opmærksomheden rettet mod den nye Manchester-rute. I stedet kunne han glæde sig over, at størstedelen af indenrigsprogrammet allerede var blevet reetableret.

“Men der er nemlig absolut fortsat plads til yderligere forbedringer, og jeg kan i den forbindelse ikke få øje på en mere oplagt kandidat end Sun-Air of Scandinavia. Jeg håber derfor, at vi i nær fremtid står sammen her igen for at markere, at Sun Air, efter mange års pause genoptager indenrigsflyvningen på ruten fra Aarhus til København“ sagde lufthavnsdirektøren.

Lunkenmodtagelse
Opfordringen til Sun-Air om at genoptage indenrigsruten fra Aarhus til København vandt ikke umiddelbart den store lydhørhed hos Sun-Air´s ejer og administrerende direktør Niels Sundberg.

“Vi har fløjet dansk indenrigs i gamle dage. Sun-Air er ikke egnet til at flyve dansk indenrigs generelt, men vi er gode til de såkaldte opfyldningsafgange.“

I Aarhus Lufthavn stårSun-Air fly, der på tidspunkter af dagenikke er beskæftigede. Derforer der i realiteten basis for at kunne producere tre daglige rotationer til København med Dornier 328Jet. Således har Sun-Air da også søgt om slots i København fra vintertrafikprogrammets start.

“Problemet er, at vi ikke kan få etableret et samarbejde med SAS om billetsalg, hvorfor vi kun vil kunne tiltrække point-to-point passagerer.Derfor kræver det, at der etableres samarbejdsaftaler med en lang række flyselskaber og koordineres tidtabeller. Endelig vil jeg følg mig sikker på, at der ikke vil komme flere afgifter på indenrigstrafikken, før vi er klar til at overveje at genoptage Aarhus-København ruten,“understreger Niels Sundberg overfor CHECK-IN.dk.