Berlins uåbnede storlufthavn Brandenburg kan meget vel blive et museum, lyder det fra airberlin.

Airberlin: En skændsel for hele Tyskland

Det er en skændsel for hele Tyskland, at den nye storlufthavn i Berlin bliver ved med at blive forsinket. Det mener airberlin, der regner med at tegne sig for 40 procent af trafikken i lufthavnen.

Airberlin er ikke bange for at tale med store ord, når talen falder på Berlins kommende storlufthavn, Berlin Brandenburg, hvor airberlin regner med at levere fire ud af ti passagerer. Store tekniske problemer med byggeprojektet gør, at åbningen af lufthavnen bliver ved med at blive udskudt. Og det skader hele Tyskland og landets image, mener airberlin.

”Problemerne med Berlin Brandenburg lufthavnen er en skændsel for hele Tyskland, som ellers står for fremragende ingeniørarbejde,” siger airberlins kommercielle direktør, Paul Gregorowitsch, til CHECK-IN.dk.

Selvom lufthavnen indtil videre selv holder fast i, at den åbner i midten af marts næste år, så har airberlin lagt planer for hvordan selskabet tackler en yderligere forsinkelse. Meget sigende, så er meldingen udadtil, at selskabets nye rute til Chicago, der åbner netop til marts, vil udgå fra den gamle Berlin Tegel lufthavn. Airberlins tiltro til at den forventede åbningsdato holder, er tydeligvis meget lille.

”Chancerne for at Berlin Brandenburg åbner til marts er begrænsede,” siger Paul Gregorowitsch.

Opført en hangar
Han vil ikke sætte tal på hvor meget det har kostet airberlin, at lufthavnen kun fire uger før den planlagteibrugtagning 3. juni i år udskød åbningen mere end ni måneder, da selskabet forhandler med lufthavnen om erstatning. Airberlin har opført en hangar i lufthavnen og havde store mængderflybrændstof klar i lufthavnen.

Problemerne med Brandenburg-lufthavnen har betydet, at airberlin har været nødt til at forblive i denmindre Berlin Tegel lufthavn. Airberlin og Lufthansa er de eneste selskaber, som har lov til at åbne nye ruter fra Tegel. Derfor er airberlin fortsat i stand til at udvikle sit rutenet, men selskabet kan ikke levere den service til kunderne i lufthavnen, som man gerne ville.

Åbnet i oktober sidste år
Lufthavnen har sat en ny mand i spidsen for byggeorganisationen. Han skal i midten af september give bestyrelsen for lufthavnen sin vurdering af, om man kan nå at blive klar til marts måned, eller om åbningen skal udskydes.

Det var oprindeligt meningen, at lufthavnen skulle være åbnet i oktober sidste år. Sidenhen blev åbningsdatoen flyttet til 3. juni i år. Men i midten af maj fik problemer medbrandsikringen lufthavnens ledelse til at udskyde åbningen.