Bombardier Q400 fra airberlin.

Airberlin-piloter skal betale kontant i lufthavn

Efter airberlins betalingsstandsning skal selskabet i Genève betale start- og passagersafgifter på forhånd. Ellers vil lufthavnen opkræve kontant betaling hos kaptajnerne.

Normalt er det et af de sikre tegn på, at et flyselskab stirrer ned i afgrunden og måske kun er dage eller timer fra en konkurs, når lufthavne forlanger betaling af start- og passagerafgifter på forhånd eller kontant af kaptajnen, inden afgang fra lufthavnen.

Airberlin gik tirsdag i betalingsstandsning – hvilket ikke er det samme som en konkurs. Samtidig stillede den tyske regering en lånegaranti på 1,1 mia. kroner til rådighed for airberlin de næste tre måneder. Dermed har airberlin mulighed for at flyve videre, mens airberlin forsøger at finde købere til hele eller dele af selskabet.

Så selvom airberlin ikke stirrer direkte ned i afgrunden, men indtil videre har et sikkerhedsnet i form af den tyske regerings lånegaranti spændt ud under sig, så forlanger én lufthavn nu at airberlin betaler start- og passagerafgifter på forhånd.

Eskorteret til kontantautomat
Det er lufthavnen i Genève i Schweiz, der efter tirsdagens betalingsstandsning hos airberlin nu gerne vil se pengene ”up front”. Det oplyser lufthavnens talsmand, Bertrand Stämpfli, til det tyske nyhedsbureau dpa.

Hvis ikke lufthavnen får pengene på forhånd, så vil en medarbejder fra lufthavnen opsøge airberlin-flyenes kaptajner så snart flyene er landet i Genève. Her vil kaptajnerne blive afkrævet kontant betaling af afgifterne. Hvis ikke kaptajnerne har penge på sig, så vil de blive eskorteret hen til den nærmeste kontantautomat i lufthavnen, hvor de kan hæve pengene på deres egne kreditkort.

Ifølge dpa drejer det sig om cirka 3.300 kroner, som airberlin skal betale per fly, der starter fra Genève-Cointrin lufthavnen.

Airberlin flyver indtil videre fortsat 19 gange om ugen mellem Genève og Düsseldorf.

Returnere til Skandinavien
I midten af november 2012 forhandlede SAS-ledelsen og fagforeningerne for selskabets flyvende personale i fire dramatiske døgn næsten uafbrudt om at indgå en aftale om nye overenskomster som led i selskabets storstillede økonomiske redningsplan.

Undervejs i forhandlingerne gav ledelsen besætningerne på de fly, der i de dage fløj fra Skandinavien og ud i verden, besked om at tage kontanter med og sørge for at flyene var fuldt tankede op. Dermed ville SAS-ledelsen sikre sig, at medarbejderne kunne klare sig i udlandet, hvis selskabet gik konkurs, og at flyene kunne returnere til Skandinavien uden at skulle tanke i de udenlandske lufthavne.

Det blev dog ikke aktuelt, da SAS og fagforeningerne til sidst blev enige.

I 2001 fik det schweiziske flyselskab Swissair det sidste skub ud over den truende afgrund, da benzinleverandører nægtede at levere flybrændstof, og fordi adskillige lufthavne krævede landingsafgift betalt øjeblikkeligt.

 

Relaterede artikler:

Salg af slots skal betale airberlins statslån

Airberlin går i betalingsstandsning

Gustafson: Det var liv eller død