‘Brændstoftillæg har intet at gøre med brændstof’

Det amerikanske transportminsterium DOT indskærper overfor luftfartsselskaberne, at brændstoftillæg præcist skal reflektere de ekstra omkostninger, som ligger til grund herfor. Ifølge en ledende analytiker har brændstoftillæg intet at gøre med brændstof.

Flypassagererne præsenteres hver dag for en lang række afgifter og tillæg, som er uhyre svære at gennemskue.

Det gælder ikke mindst de brændstoftillæg, som flertallet af verdens luftfartsselskaber med stort held har introduceret i de seneste år i takt med brændstofprisernes himmelflugt.

Men nu viser det sig, at brændstoftillæg ikke altid dækker over et tillæg for de faktiske, reelle meromkostninger, som luftfartselskaberne har.

Det amerikanske transportminsterium Department of Transportation (DOT) indskærper overfor luftfartsselskaberne, at brændstoftillæg præcist skal reflektere de ekstra omkostninger, som ligger til grund herfor.

Ifølge en ledende amerikans analytiker har brændstoftillæg intet at gøre med brændstof, og det vil det amerikanske transportministerium nu gøre noget ved.

USAs transportministerium indskærper reglerne
I sidste måned indskærpede Department of Transportation overforluftfartsselskaberne, at brændstoftillæg “nøje skal afspejlede reelle omkostninger.“

Samtidig advarede det amerikanske transportministerium om, at man ville begynde at håndhæve de nye retningslinjer inden udgangen af april måned.

Ifølge den amerilanske luftfartsanalytiker Bob Harrell er luftfartsselskabernes nuværende metoder til at beregne brændstofftillæg både forældede og misvisende.

“Så vidt jeg kan se, har brændstoftillæg inden at gøre med brændstof,“ siger Bob Harrell til Business Travel News.

Brændstoftillæg kan udgøre mere end halvdelen af flybillettens pristil trods for at brændstofomkostningerne ikke gør det.

Skal afspejle faktiske omkostninger
Fremover forlanger det amerikanske transportministerium, at luftfartselskabernes brændstoftillæg afspejler en rimelig vurdering af de faktiske omkostninger til brændstof per passager. Herunder skal selskaberne fremover tage hensyn til blandt andet flyveturens længde ogvariationerne i brændstofprisen.

Ifølge Peter Belobaba, der er forsker hos MIT’s Department of Aeronautics and Astronautics, vil luftfartsselskaberne blive tvunget til at undergå store forandringer, hvis de skal opfylde de nye krav.

Hidtil er brændstoftillæg ofte begrundet blandt andet med konkurrenternes tillæg, og selskaberne har “glemt“ at fjerne dem igen når brændstofpriserne faldt.

Danske Cimber Sterling har i lighed med SAS og andre større netværksselskaber netop foretaget en ny justering af brændstoftillæget trods det faktum, at brændstofpriserne ifølge den internationale luftfartsorganisation IATA’s Jet Fuel Price Monitor kun er steget med 2,2 procent fra marts 2011 til marts 2012.

Ifølge kommerciel direktør i Cimber Sterling, Jacob Krogsgaard, erprisstigningerne udtryk for en harmonisering i forhold til konkurrenternes brændstoftillæg snarere end en reaktion på udviklingen i brændstofpriserne på verdensmarkedet.

Læs også:

Storkunde retter kritik mod brændstoftillæg