Koncerncheferne fra American Airlines, British Airways og Iberia mødtes onsdag i London for at annoncere de tre selskabers omfattende transatlantiske samarbejde. Fire nye transatlantiske ruter blev præsenteret samtidig med et code-share samarbejde, der omfatter ikke færre end 2.739 rutenumre.
Læs Mere »NYHEDER
Ekstrafly til Egypten
Der er hos Apollo på nuværende tidspunkt solgt omkring 30 % flere rejser til Egypten i vintersæsonen. Det får rejsearrangøren til at indsætte et ekstrafly til Hurghada fra juletid og resten af sæsonen. Apollo flyver i vinterprogrammet til tre egyptiske lufthavne.
Læs Mere »Nyt afrikansk luftfartsselskab under opbygning
Et samarbejde mellem SAA, Egyptair og Ethiopian Airlines kan skabe et helt nyt afrikansk luftfartsselskab, der måske kan se dagens lys i 2011. Bliver planerne en realitet, vil det nye selskab angiveligt blive medlem af Star Alliance.
Læs Mere »Cimber Sterling skal flyve over 100 ugentlige afgange for SAS
I vinterfartplanen 2010/11 skal Cimber Sterling med selskabets CRJ200-fly operere mere end 100 ugentlige afgange for SAS. Cimber-flyene benyttes på 12 forskellige ruter i SAS-netværket.
Læs Mere »Norwegian etablerer rute fra Helsinki til København
Så er de norske vikinger fra Norwegian endnu engang på togt. Denne gang er det finske marked målet for en ny offensiv. Norwegian vil placere tre fly på selksabets ny base i Helsinki og vil dermed kunne tilbyde omkring 100 ugentlige afgange fra den finske hovedstad. Det skaber grundlag for en rute fra Helsinki til København.
Læs Mere »Iceland Express – nu til fire byer i Nordamerika
Det islandske lavprisflyselskab Iceland Express vil den kommende sommer flyve fra Keflavik til både New York, Boston, Chicago og Winnipeg. De fire destinationer betjenes med samlet 13 ugentlige afgange, og en stor del af passagergrundlaget vil blive født ind fra skandinaviske lufthavne.
Læs Mere »Amerikansk rejsevejledning skaber uro i Europa
Søndag den 3. oktober udsendte de amerikanske myndigheder en såkaldt 'travel alert' med information om risikoen for fortsatte terrorangreb i Europa fra al-Qaeda og tilknyttede organisationer. Meddelelsen har tilsyneladende i flere tilfælde skabt ængstelse hos rejsende.
Læs Mere »Flyradar direkte på mobiltelefonen
Flightradar24 er nu blevet tilgængelig til iPhone og Android-telefoner. Det betyder, at man via mobiltelefonen til enhver tid vil kunne identificere fly i luften over sig. Flytype, selskab, rutenummer og destinationer fremgår af de detaljerede informationer på kortet.
Læs Mere »SAS skærer ned i trafikprogrammet
I en 2 måneders periode fra 10. december til 11. februar vil SAS reducere trafikprogrammet. Det er primært de intra-skandinaviske ruter, der vil blive ramt, men også få europæiske ruter samt indenrigsruter.
Læs Mere »Radisson vil åbne i norske Sortland
Et nyt Radisson Blu Hotel vi se dagens lys i 2013. Hotellet bliver placeret i den norske by Sortland - den blå by ved Sundet - mellem Tromsø og Bodø. Her vil der være mulighed for at opleve hvaler på nært hold samt blive fascineret af nordlyset.
Læs Mere »Aalborg vil have flere udenrigsruter
Vækstambitionerne er store i Aalborg Lufthavn. Lufthavnsdirektøren håber på sigt at kunne tilbyde nye udenrigsruter til Amsterdam, Helsinki og Stockholm. Det hænger bl.a. sammmen med lufthavnens mål om at nå op på 2 mio. passagerer i 2016.
Læs Mere »Stigning helt uden for kategori
Fra cykelsportens verden kender man udtrykket 'stigning udenfor kategori'. Dette udtryk kan mageligt overføres til luftfartens verden, når talen falder på passagervækst i Karup Lufthavn. I september måned vækstede lufthavnen med ikke mindre end 80 %.
Læs Mere »Cimber Sterling strammer gebyrskruen
Cimber Sterling har valgt fra den 15. oktober at justere priserne for check-in af bagage. Fremover vil det på udenrigsrejser koste 65 kr. pr. stykke bagage - mod i dag kun 50 kr. Til gengæld falder gebyret på indenrigsflyafgange, hvor der dog traditionelt indskrives færre stykker bagage pr. flyvning.
Læs Mere »Det blev en dansker
Finnair satte mandag navne på de fire udvalgte personer, der blandt 5.200 'ansøgere' skal rejse rundt på selskabets fly de kommende måneder. Danske Christina Lund Sørensen blev en af de fire udvalgte kvalitetsjægere, der skal rejse rundt som uafhængig rådgiver for det finske luftfartsselskab.
Læs Mere »Cimber Sterling styrker Sønderborg-ruten
Fra den 1. november vil Cimber Sterling på alle hverdage flyve fem rotationer på indenrigsflyruten mellem Sønderborg og København. Det er ifølge lufthavnschefen den bedste fartplan i mange år, og på udvalgte afgange er priserne sænket til kun 200 kr. pr. enkeltrejse inklusive skatter og afgifter.
Læs Mere »86.000.000 til Cimber Sterlings pengekasse
Vækstfonden har langt om længe godkendt Cimber Sterlings ansøgning om et lån på 86 mio. kroner med delvis statsgaranti. Askeskylånet skal bl.a. dække det tab på 58 mio. kr., som Cimber Sterling indtil videre har realiseret som følge af den islandske vulkan-aksesky, der hærgede i april måned.
Læs Mere »Bedste måned i snart syv år
September måned var den bedste måned i Aarhus Lufthavn siden oktober 2003. Lufthavnen oplevede en vækst på 12 % med slutfacit på mere end 58.000 passagerer. Færdiggørelsen af Djurslands-motorvejen er ifølge lufthavnsdirektøren en af de direkte årsager til fremgangen.
Læs Mere »Aalborg slår igen Billund på vækst
De jyske lufthavne har vokseværk. Karup Lufthavn er helt udenfor kategori, men endnu engang er Aalborg Lufthavn foran rivalen i Billund målt på vækstrate. I den nordjyske lufthavn var fremgangen i september på 16,6 %, mens Billund Lufthavn måtte 'nøjes' med 14,4 %.
Læs Mere »Lyn-forfremmelse for tidligere BCD-direktør
Efter blot et halvt års ansættelse er tidligere kommerciel direktør hos BCD Travel, Lars Dissing, udnævnt til Franchise Director for selskabet Biludlejning i Danmark. Selskabet driver udlejningsselskaberne AVIS og Budget på det danske marked.
Læs Mere »Kun to skandinaviske hoteller på CNBC´s TOP25 liste
Den store amerikanske TV-kanal CNBC Business har netop offenliggjort dette års liste over de 25 bedste forretningshoteller i Europa. First Hotel Skt. Petri er placeret som nr. seks på listen, mens Grand Hotel i Stockholm er at finde længere nede på listen.
Læs Mere »