Cimber-formand: Vi er på rette spor

Cimber Sterling er godt på vej mod målet om at blive et profitabelt selskab igen, siger selskabets bestyrelsesformand, der ikke vil gøre sig til dommer over, om det var klogt af Cimber at købe Sterling i 2008.

Cimber Sterlings bestyrelsesformand, Gregory Gurtovoy, er optimistisk med hensyn til det kriseramte luftfartsselskabs fremtid.

”Vi er på rette spor, men vi er ikke i mål før vi igen tjener penge og betaler udbytte til aktionærerne,” siger Gregory Gurtovoy til CHECK-IN.dk.

Tirsdag eftermiddag afholdte Cimber Sterling en ekstraordinær generalforsamling. Her godkendte aktionærerne, at selskabet styrkes, ved at bestyrelsen i løbet af 2012 kan konvertere gæld for op til 300 mio. kroner til aktiekapital. Cimber har lånt omkring139 mio. kroner af hovedaktionæren, Mansvell Enterprises og harfået yderligere 100 mio. kroner i kreditfaciliteter til rådighed. Og det er de penge, som nu konverteres til aktiekapital.

Udover kapitalforhøjelsengodkendte generalforsamlingen Lone Koch som nyt medlem af bestyrelsen (mindretalsrepræsentant), udvidelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer, nyt regnskabsår og konsekvensrettelse af vedtægter samt valg af PricewaterhouseCoopers som ny revisor.

En svær periode
Gergory Gurtovoy ejer 25 procent af Mansvell Enterprises, mens den ukrainske milliardær Igor Kolomoiskij ejer de resterende 75 procent. Gurtovoy vil ikke svare på, hvor længe de to herrer vil blive ved med at skyde penge ind i Cimber Sterling.

”Det handler ikke om at skyde flere penge ind i selskabet, men om at få selskabet sikkert igennem en meget svær periode og få det tilbage på fode, så vi kan fokusere på forretningen. Og vi mener, at vi er på rette spor hen imod at blive en stærk spiller på det regionale marked,” siger Gregory Gurtovoy.

”Cimber har et stærkt brand, og jeg anerkender, at det en gang var et profitabelt regionalt luftfartsselskab. Det vil det blive igen,” siger Gregory Gurtovoy. Han vil ikke være bagklog ogudtale sigom, hvorvidtdet var godt eller dårligt, at Cimber Air i 2008 købte resterne af det krakkede Sterling og bredte sin forretning ud til at omhandle både regionaltrafik i Danmark og Norden samt flyvninger til leisuredestinationer i Europa.

”Det er bedre at fokusere på én ting, men jeg ved ikke hvad der lå bag beslutningen i 2008. Måske var det udsigten til nogle muligheder, som så ikke viste sig at være der. Vi træffer vores beslutninger i dag ud fra den viden vi har i dag,” siger Gregory Gustovoy.

Fusion ikke lige foreløbig
Mansvell Enterprises ejer også det svenske regionalflyselskab Skyways, der minder meget om det Cimber, der bliver tilbage, når Boeing 737-operationerne stopper til oktober. Et nordisk regionalflyselskab, der dog har en hel anden flyflåde end Cimber Sterling. Gurtovoy afviser ikke at de to selskaber en dag kan fusionere, men det ligger ikke i korteneforeløbig.

På den korte bane handler det om at samarbejde. De to selskaber har allerede så småt taget fat på samarbejdet. Således flyver de to selskaber sammen ruten mellem København og Stockholm Bromma, ligesom Skyways Fokker 50-fly bliver at finde på en del af Cimber Sterlings indenrigsruter hen over sommeren.