Cimber Sterling: Mulig lukning eller frasalg af 3 forretningsenheder

Forretningsenhederne Cimber Air Data, Cimber Air Maintenance og Cimber Air Leasing skal formentlig lukkes eller afhændes som et led i ‘Back in Black’ programmet hos Cimber Sterling. Det bekræfter administrerende direktør Jacob Krogsgaard overfor CHECK-IN.dk.

I forbindelse med offentliggørelsen af onsdagens kvartalsmeddelse fra Cimber Sterling kunne man i meddelelsen til aktionærerne erfare, at Cimber Sterling overvejer lukning eller frasalg af ikke-kerneaktiviteter i selskabet.

Ikke-kerneaktiviteterne dækker over selskaberne Cimber Air Data A/S, Cimber Air Maintenance Center A/S og Cimber Air-Leasing A/S. Alle tre selskaber er datterselskaber af holdingselskabet Cimber Sterling Group A/S.

Cimber Air Data A/S blev i 1985 etableret til varetagelse af support og markedsføring af MIPS systemet, Maintenance Information and Planning System), som Cimber udvikledei samarbejde med det franske softwarehus SEDAP og flyproducenten Aérospatiale.

Hovedproduktet er i dag AMICOS – Aircraft Maintenance, Inventory Control &
Operations System, der tilbyder planlægning, kvalitetskontrol, teknologistatus, reservedelshåndtering, lager, indkøb, salg, LRM og MRO. AMICOS anvendes af omkring 20 luftfartsselskaber, heriblandt Icelandair, First Choice, Widerøe, AirRoyal Brunei, Cargolux og Air Greenland.

Hans Ingolf Nielsen, der ersøn Cimbersgrundlægger Ingolf Nielsen, var administrerende direktør fordataselskabet i perioden 1994 til 2005.

Men selskabet indgår ikke i planerne for Cimber Sterling fremover.“Det ligger jo ikke naturligt for et luftfartsselskab at drive datavirksomhed,“ siger Cimber Sterlings administrerende direktør Jacob Krogsgaard til CHECK-IN.dk.

Cimber Air Data havde i seneste regnskabsår en omsætning på ca.7,5 mio. kr, et driftsunderskud på 1,1 mio. kr.og 7 ansatte. Selskabets værdi er bogført til3,6 mio. kr.

Også selskabet Cimber Air Maintenance Center A/S, deromfatter koncernens aktiviteter indenfor salg af flyvedligeholdelse og salg af mindre flydele til andre luftfartselskaber, er i farezonen.“Det er ikke alle ting, der er lige vigtige i denne del af virksomheden, hvorfor vi godt kunne skille os af med nogle af disse aktiviteter,“ siger Jacob Krogsgaard.

Cimber Air Maintenance Center A/S har dog stillet stillet virksomhedspant, hvilket indebærer, at Danske Bank har fået sikkerhed i de til enhver tid værende fordringer, beholdninger, driftsmateriel og rettigheder
i selskabet. Pantet, der i fællesaftale med driftsselskabet Cimber Sterling A/S, ermaksimeret til 75 mio. kr.

Endelig er der Cimber Air-Leasing A/S, der beskæftiger sig med salg og udlejning af fly. Cimber Air-Leasing ejer 10 af koncernens fly. Men dette selskab vil der formentlig heller ikkevære behov for i fremtiden, da Cimber Sterling er i færd med atgennemføre en re-finansiering af selskabets flyflåde, angiveligtgennem en sale-and-lease back aftale.“Vi er i gang med at re-finansiere flyene, så der vil naturligt ikke fremadrettet være behov for denne forretningsenhed,“ bekræfter Jacob Krogsgaard.

I det hele taget ønsker Cimber Sterling fremover at outsource aktiviteter i virksomheden, der kan erhverves billigere og i samme eller højere kvalitet udenfor selskabet.

“Vi eri gang med at identificere andre områder i værdikæden, hvor outsourcing kan finde sted. Det er ikke drevet af et egentligt outsourcing-mantra, men hvor det giver mening økonomisk og kvalitetsmæssigt. Det kunne eventuelt være på ‘landside’-delen, hvor nogle af opgaverne kunne overgå til de lufthavne, som vi benytter,“ slutter Jacob Krogsgaard.