(Foto: Morten Lund Madsen)

En tur i cockpittet på et indenrigsfly

Indenrigsflyvninger kendes af mange rejsende til hudløshed, men det er de færreste, som får lov til at kigge med i cockpittet, når først flyet er gået på vingerne. CHECK-IN.dk var med DAT på en tur fra København til Karup.

(KØBENHAVN-KARUP) Det er fredag morgen, og skyerne hænger lavt over Københavns Lufthavn, imens enkelte regndråber falder tungt ned på de 23 passagerer, der iler ud af gate A27 til det ventende fly. Flyet er OY-RUD, et turbopropelfly af typen ATR72-fly fra Danish Air Transport, som flyver ruten til Karup på vegne af Norwegian.

Flyvningen er en ordinær indenrigsflyvning og er sat til blot at vare 35 minutter. Imens de sidste passagerer tager plads, arbejder kaptajn Karsten Michelsen og styrmand Henrik Bach på at blive klar til afgang ude i cockpittet.

Henrik Bach gennemgår slavisk tjeklisten og hvert eneste punkt krydstjekkes og besvares af Karsten Michelsen. Den stringente og meget rutineprægede kommunikation sikrer, at både styrmanden og kaptajnen har kontrolleret, at alt er i orden, fortæller Henrik Bach, idet tjeklisten lægges til side.

Alt er klart, motorerne er i gang og fra sin plads i flyets venstre side vender Karsten Michelsen tommelfingeren i vejret til personalet på jorden, inden flyet med spindende propeller sætter i bevægelse med kurs mod startbanen.

Klar til start
Med højre hånd på gashåndtaget og venstre hånd på ”tiller-håndtaget”, der styrer næsehjulet, navigerer Karsten Michelsen sikkert igennem lufthavnen ud til startbane 22R, der er den nordlige af de to hovedstartbaner i Københavns Lufthavn. Herfra vil turen gå ud over Køge Bugt, inden kursen sættes mod Karup.

Gassen bliver kortvarigt taget af motorerne for at gøre plads til et Airbus-fly fra easyJet, der har kørt foran os og nu accelererer ud af startbanen og forsvinder op i det lavthængende skydække.

Med koncentrerede blikke og et fast greb bliver gashåndtaget skubbet helt frem og den blide summen fra motorerne bliver på få sekunder erstattet med dyb brummen. Straks er flyet i bevægelse og inden længe er rute DY3058 på vej til Vestjylland.

Retningen bestemmer flyvehøjden
Radiokommunikationen omkring København er intens, og piloterne får fra kontroltårnet instruks om at sætte kursen mod en flyvehøjde på 14.000 fod. Det svarer til godt fire kilometer og er den normale flyvehøjde på ruten til Karup, forklarer Henrik Bach.

På hjemturen vil flyvehøjden imidlertid være ændret til 17.000 fod. Forskellen skyldes, at man ud fra de to første cifre skelner imellem ulige og lige flyvehøjder. Vestgående fly flyver altid i en lige flyvehøjde, imens de ulige flyvehøjder bruges af østgående fly. På den måde undgås det i vid udstrækning, at fly hele tiden skal styre udenom hinanden.

Med 413 kilometer i timen bryder flyet igennem skydækket i luftrummet højt over det nordvestlige Sjælland og bades for en stund i solskin. Autopiloten har fået lov til at tage over, og imens holder kaptajnen og styrmanden nøje øje med instrumenterne på flyet.

En af grundene til, at autopiloten bruges på store dele af alle flyvninger, er, at det er med til at give en mere behagelig flyvetur for passagererne. På autopiloten bliver alle bevægelser udført med en mekanisk præcision, som den menneskelige pilot har svært ved at gøre nøjagtig efter, forklarer Henrik Bach.

Rundt på 22 minutter
Udsigten over skydækket er en kort fornøjelse. Radaren fortæller, at Jylland ligger udstrakt under os, og flyvehøjden reduceres langsomt, imens skyerne griber flyet.

Karsten Michelsen giver instruks til kabinen om at blive klar til landing, hvilken den rejsende kender som tidspunktet, hvor computeren skal pakkes væk, og sikkerhedsbæltet spændes igen. Det er først tilladt for piloterne at lande, når kabinepersonalet melder kabinen klar til landing, og indtil da kan flyet blive nødt til at vente.

Dette er dog ikke nødvendigt i dag, og der er heller ikke andre fly i luftrummet, som Michelsen og Bach skal vige for. Der kan nogle gange være stor militæraktivitet i luftrummet omkring Karup, fortæller Karsten Michelsen. Han peger på displayet til flyets TCAS-system (Traffic Collision Avoidance System), der fortæller om andre fly og helikoptere i nærheden. I dag flyver der kun en enkelt helikopter langt under os, siger kaptajnen.

Kort efter passerer vi ind over landingslysene i Karup, og med hjulene solid på startbanen, går turen ad en længere taxivej til terminalbygningen, der ligger afsides fra startbanen, som deles med den militære flyvestation. Det bliver et kort besøg i Karup. Om blot 22 minutter skal Karsten Michelsen med besætning være på vej hjem til København igen.

Se flere billeder på CHECK-IN.dk’s Facebookside.

Billeder: OY-RUD startede karrieren hos Finnair, som ønskede, at flyet kunne bruges ved jetbroerne i lufthavnene. Derfor sidder indgangsdøren modsat mange andre ATR-fly i front på dette fly. Flyet kom til DAT i 2007. Foto: Morten Lund Madsen.