Falsk kunde bestilte flyrejser for 1,2 mio. kroner til ministerium

På vegne af Social- og Integrationsministeriet chartrede en ukendt mand i sidste uge et fly, der i flere omgange skulle flyve psykisk handicappede til Gardasøen. Flymægleren der formidlede bestillingen til en samlet værdi af 1,2 mio. kroner har nu foretaget en politianmeldelse.

Det sker af og til, atrejsebranchen hjemsøges af plattenslagere eller sindsforvirrede personer, der forsøger at bedrage sig til rejsearrangementer.

Men i sidste uge udspillede der sig en helt speciel sag, hvor et stort dansk grupperejsebureau blev kontaktet af en tilsyneladende falsk kunde, derunder navnet Mikkel Larsen udgav sig for at være ansat i Social- og Integrationsministeriet. På vegne af ministerietbestilte hanet chartret fly til i flere omgangeat flyve fra København til Verona for at bringe psykisk handicappede på et ophold ved Gardasøen.

Regningen på 1,2 mio. kroner skulle ifølge ordregiveren sendes til Social- og Integrationsministeriet, men her kender kendte man intet til rejsearrangementet.

Dilemma på grund af svigt hos kollega
Den falske henvendelse til grupperejsebureauet blev viderehåndteret af flymæglervirksomheden Air Traffic i Odense. Forklaringen til direktør Ellen Hangaard, der havde hele dialogen med den falske kunde var, at den pågældende person, Mikkel Larsen, var ansat i Social- og Integrationsministeriet og var kommet i et pludseligt dilemma, da en kollega på barselsorlov havde været ansvarlig for et rejsearrangement, hvor to grupper af psykisk handicappede på hver 69 personer skulle bringes til Gardasøen til et rekreativt ophold.

Arrangementet varifølge Mikkel Larsen tilsyneladende ikke blev bestilt, og som kollega til den påståede medarbejder i ministeriet ringede Mikkel Larsen fra en mobiltelefon fra Schweiz, hvor han ifølge forklaringen selvvar på ferie med sine familie. Til sin store fortrydelse måtte han dog afbryde ferien og køre hjem for at sætte de to arrangementer i gang, som ikke var blevet booket rettidigt af ‘kollegaen’ på barselsorlov.

Seks flyvninger
Der var tale om rejser af en uges varighed med afgang fra Københavns Lufthavn henholdsvis den 13. juli og den 20. juli.Det betød således, at der skulle bookes i alt seks flyvninger,idet to var såkaldte ’empty legs’, hvor flyet skulle flyve tomt hjem fra Verona den 13. juli og tomt ned til Verona den 27. juli for at hente de sidste gæster hjem.

Under den påståede køreturfra Schweiz hjem til Danmarkfik Mikkel Larsen undervejs arrangeret overnatningsfaciliteter ved Gardasøen til de to grupper, således at der nu kun var behov for flykapacitet.

Air Traffic gik i gang med at sikre flykapacitet til de to grupper, hvilket var en særdeles vanskelig opgave midt i højsæsonen. Det lykkedes at chartre et Avro RJ85-fly hos svenske Malmö Aviation med plads til 70 personer. Det var dog ikke uden problemer, idet flyselskabet måtte indkalde til møde med besætningerne, idet det var nødvendigt at inddrage fridage for at kunne gennemføre flyvningerne.

Færdig løsning til 1,2 mio. kroner
Onsdag aften i sidste uge faldt det hele på plads efter et helt døgns hektisk arbejde med at sikre flykapaciteten til kunden.

“Vi kunne tilbyde en færdig skræddersyet løsning til Social- og Integrationsministeriet til en samlet pris af 1,2 mio. kroner,“ forklarer Ellen Hangaardfra Air Traffic.

Mikkel Larsen bekræftede telefonisk konditionerne på vegne af ministeriet og bad om, at der blev sendt bekræftelse og faktura direkte til en angivet mailadresse i ministeriet.

Har foretaget politianmeldelse
Da Air Traffic torsdag morgen sendte faktura og bekræftelse til den opgivne mailadresse, [email protected], kom der ingen svar tilbage. En kontakt til ministeriet viste, at der ikke var ansatte ved navn Mikkel Larsen, ligesom nummeroplysningen ikke kunne finde abonnenter med det pågældende telefonnummer, der formentlig har været benyttet via taletidskort. Fra dette tidspunkt blev telefonnummeret heller ikke længere besvaret.

Sagen er nu politianmeldt, og hos Air Traffic er man ærgerlig over forløbet.

“Vi arbejdede et helt døgn på at få denne løsning på plads og har trukket store veksler på Malmö Aviation, der er en god samarbejdspartner,“ forklarer Ellen, der håber, at kunne advare andre rejsebureauer og flymæglere ved at bringe historien frem i lyset.

Ministeriet afviser forbindelse
Hos Social- og Integrationsministeriet er manformentligærgerlig over at blive misbrugt i en sag, hvor ministeriets navn tilsyneladende benyttes af en ukendt person til at foretage en handling, der kan have karakter af bedrageri.

Overordnet set kan der også være enbekymring i retning af, hvilke motiver den ukendte person kan have hafttil at foretage den nævnte handling, som virker planlagt i detaljer. Noget kunne således tyde på, at der er forsøgt at påføre Social- og Integrationsministeriet en større økonomisk omkostning.

Social- og Integrationsministeriet er særdeles kortfattet i ministeriets kommentar til sagen:

“Social- og Integrationsministeriet kan oplyse, at ministeriet ikke har kendskab til sagen, og der er ikke nogen ansat med det pågældende navn eller den pågældende mailadresse.“