Cimber Sterling-fly parkeret i Københavns Lufthavn Syd efter konkursen (Foto: Arne V. Petersen)

Flyselskabet der ikke ville dø

I dag er det præcist et år siden, at Cimber Sterling måtte indgive konkursbegæring efter en langvarig dødskamp. Vi har set på, hvilke konsekvenser konkursen har haft for det danske luftfartsmarked.

Torsdag den 3. maj 2012 er en dato, som ansatte i den danske rejse- og luftfartsbranche sent glemmer. Det var dagen, hvor Cimber Sterling efter en langvarig dødskamp måtte kaste håndklædet i ringen og indgive konkursbegæring, da det ukrainsk-kontrollerede Mansvell Enterprises ikke ønskede at fortsætte den finansielle støtte til det kriseramte flyselskab.

Allerede kl. 06:30 om morgenen mødte repræsentanter fra Cimber Sterling op i Skifteretten i Sønderborg, men man måtte vente til kl. 07:02, førend der var mødt ansatte til at tage imod konkursbegæringen. Efterfølgende blev der udsendt en selskabsmeddelelse kl. 07:13 med følgende ordlyd:

“Cimber Sterlings ejere ønsker ikke længere at understøtte selskabet økonomisk. Derfor har bestyrelsen i selskabet besluttet sig for at begære selskabet konkurs, og der indleveres konkursbegæring til retten i Sønderborg kl. 06:30 torsdag morgen,“ hed det i meddelelsen.

Dagen var ellers startet som den plejer for de fleste Cimber Sterling-ansatte på stationerne. De færreste havde en anelse om, at ledelsen hele natten sammen med konkursadvokaterne Lisa Bo Larsen fra Kromann Reumert og Henrik Sjørslev fra Lett havde forberedt den triste meddelelse, der skulle kommunikeres ud om morgenen.

Chokerede medarbejdere
På stationen i Karup Lufthavn var Kristiina Tejsner på konkursdagen mødt til sin morgenvagt kl. 05:30 som hun plejede.Første morgenfly skulle afsted mod København kl. 06:35, og Kristiina tog sammen med en kollega imod de 119 passagerer, der var mødt op til den første flyvning. Flyet blev sendt afsted til tiden, og dermed var der god tid til at forberede næste afgang til København kl. 08:30.

Men pludselig opdagede Kristiina på informationstavlen, at alle Cimber-fly fra København fik forsinkelse.Hun talte kort med sin kollega, der ringede til Cimber Sterlings operationsafdeling i Københavns Lufthavn. Der var ventetid på telefonen. Men en sjette sans fik Kristiina til at klikke sig ind på ”MyCimber”, der var flyselskabets intranet.

Kristiina nåede blot at se overskriften ”Cimber Sterling har indgivet konkursbegæring”, før hun løb ind til kollegaen, der stadig sad og ventede i telefonen. ”Det er slut nu,” fik Kristiina fremstammet med en stor klump i halsen. Få timer senere lukkede og slukkede de ansatte for kontoret i Karup Lufthavn som det også skete på andre af Cimber Sterlings stationer.

Det er blot en af mange personlige beretninger fra tidligere ansatte i Cimber Sterling, der med konkursen fik revet tæppet væk under sig. Godt nok vidste de ansatte fra interne informationer og gennem pressen, at deres arbejdsgiver var økonomisk presset. Flyselskabet havde flere gange stået på gravens rand, men var blevet reddet i sidste øjeblik.

Men mange af de ansatte havde alligevel ikke fantasi til at forestille sig, at det hæderkronede danskbaserede flyselskab måtte lukke og slukke blot få måneder før, man kunne have fejret 62 års jubilæum i dansk luftfart.

Betydning for indenrigsflyvning
Da Cimber Sterling kuldsejlede var selskabet allerede skåret helt ind til benet. Der var blot indenrigsruterne og få regionale ruter tilbage. Hele leisure-delen med de seks store Boeing 737-fly var under en afviklingsproces, der skulle afsluttes ved udgangen af oktober måned 2012.

Men det var netop på indenrigsruterne, at tabet efter Cimber Sterling kunne mærkes allermest, da flyselskabet på konkurstidspunktet sad på 50 procent af det danske indenrigsmarked med op imod 500 ugentlige afgange. Det har siden bragt lufthavnene i Sønderborg og Karup i en vanskelig økonomisk situation, mens Aarhus Lufthavn også i høj grad har kunnet mærke efterveerne fra konkursen.

Allerede på konkursdagen gik Danish Air Transport (DAT) ind på ruterne fra København til Bornholm og Sønderborg. Og tre dage senere meddelte Norwegian, at man ville vende tilbage til København-Karup ruten. Først den 13. august kom der atter trafik på indenrigsruten fra København til Billund, da SAS vendte tilbage med det nyetablerede Cimber A/S som ny operatør.

I Billund er det nogenlunde lykkedes at fastholde antallet af indenrigspassagerer, mens det har været sværere i Sønderborg og Karup, da de nye selskaber på disse ruter udbyder færre frekvenser end tidligere. Det har sat sine mærkbare spor i passagertallene. Også ruten mellem København og Aarhus har i en længere periode været præget af, at der blot var SAS tilbage til at sikre flybetjening mellem Danmarks to største byer. Men siden den 8. april i år er der dog atter kommet flere afgange på ruten, selvom kapaciteten stadigvæk er under niveauet fra Cimber Sterling-tiden.

De regionale ruter, som Cimber Sterling opererede ud af Billund og Aalborg er sidenhen blevet erstattet af British Airways franchise-partneren Sun-Air of Scandinavia, dog med mindre kapacitet end tidligere.

Vidtrækkende konsekvenser
Skal man gøre facit over Cimber Sterling-konkursens betydning, var der første og fremmest en række leverandører samt mange flypassagerer, der tabte penge, da flyselskabet måtte foretage den økonomiske nødlanding. Herudover var der i hundredevis af medarbejdere, der pludseligt stod uden job. Mange er dog i nye jobs igen, og op imod et par hundrede kunne fortsætte i rekonstruerede selskaber som Cimber A/S og Skyways Technics i Sønderborg.

De rejsende har også mærket eftervirkningerne af konkursen. Der er omkring 25 procent færre udbudte frekvenser på indenrigsruterne i forhold til før konkursen, ligesom billetpriserne er blevet højere.

Cimber Sterling havde også den særlige funktion at have indenrigsafgangene tilpasset de store trafikbølger i Københavns Lufthavn, hvor der samtidig var billetsamarbejder med over 35 flyselskaber. I dag kan mange passagerer fra eksempelvis Sønderborg og Karup ikke gennemchecke bagagen fra indenrigslufthavnen til slutdestinationen, da der ikke er samarbejdsaftaler mellem indenrigsoperatøren og de flyselskaber, der skal flyve videre fra København.

Konkursadvokater er sikre vindere
Kuratorerne arbejder stadig med boet efter Cimber Sterling. Der udestår en lang række forhold, hvor der blandt andet har været tvivl om ejerskabet til motordele og andre komponenter, som før konkursen blev byttet rundt, da der ikke var penge til reservedele.

Indtil videre nærmer boets udgifter til konkursadvokater sig et beløb omkring 20 mio. kroner, og der er ikke udsigt til, at bobehandlingen kan afsluttes lige med det samme.

Tilbage står stadig mange medarbejdere og en undrende offentlighed, der har svært ved at forstå, hvordan de ukrainske ejere 10 dage før konkursen kunne meddele, at man understøttede selskabet gennem en lånegaranti, for derefter pludseligt at trække garantien væk.

”Vi vidste godt, at livremmen skulle spændes ind, og de sidste par år havde været hårde at komme igennem med den konstante usikkerhed. Ledelsen var generelt set god til at give os informationer. Men fik vi det hele at vide?,” spørger en tidligere Cimber-medarbejder i dag.

Foto: Arne V. Petersen