DEBAT: 2017 var præget af små skridt frem og store skridt tilbage for lønmodtagerne i luftfartsbranchen, skriver Flyvebranchens Personale Union, der efterlyser politisk handling.
Af næstformand Anders Mark Jensen, Flyvebranchens Personale Union
År 2017 blev året, hvor presset på arbejdsvilkårene i europæiske luftfart rykkede helt ind i cockpittet og kabinerne for danske piloter og kabineansatte.
SAS satte handling bag mange års latente trusler og annoncerede, at man ville åbne et selskab i Irland med baser udenfor Skandinavien. Baser i lande som Spanien og Storbritannien, hvor selskabet kan ansætte på billigere vilkår end i Danmark, Sverige og Norge. Meddelelsen om udflagning af skandinaviske arbejdspladser faldt kort tid efter, at SAS havde afsat datterselskabet Cimber til irske CityJet. En af flere leverandører, der forventes at kunne sænke omkostningerne for SAS, men til hvilken pris?
Irerne har trods løfter om ordnede forhold, præsenteret de ansatte for en ledelsesstil, der ligger langt fra de gængse i Skandinavien. Grundløse anklager om højt sygefravær blev brugt til at spille de ansatte ud mod hinanden, alt imens selskabets topchef, Pat Byrne, tordnede, at selskaber med overenskomst led af en uhelbredelig sygdom. CityJet har i dag overenskomst, men vejen dertil var lang og hård.
Foruden CityJet har SAS’ trimningen af forretningen også budt en anden, ny underleverandør indenfor. Siden danske Jet Time måtte opgive produktionen for SAS med regionale turbopropelfly, blev en estisk leverandør med navnet Regional Jet OÜ udpeget til at tage over. Argumentet var, at esterne leverede »den mest effektive pris«. Hvad det så skulle betyde, stod en rum tid hen i det uvisse, indtil Berlingske bragte en artikel om de kontrakter, som Regional Jet OÜ tilbød nyuddannede piloter på danske indenrigsruter. Startløn: 13.000-20.000 kroner om måneden, uden hverken pension og eller løn under sygdom.
Forsøgt at råbe politikere op
Udviklingen i SAS med udflagning til Irland og stadig mere trafik i hænderne på underleverandører, er affødt af et voksende pres på indtjeningen for især SAS fra paneuropæiske flyselskaber, der shopper rundt i EU’s arbejdsmarked efter forgodtbefindende.
Alt for længe har både arbejdsgivere med ordnede arbejdsforhold og fagforeninger forsøgt at råbe politikerne op og krævet handling for fair konkurrencevilkår. Det er derfor nærmest tragikomisk, at politikernes fravær af handling har skullet drive det så vidt, at det i efteråret 2017 blev personalet i Europas nok mest fagforeningsfjendske flyselskab, der skulle sige, nu er det gået for vidt. Piloterne i Ryanair er gennem organisering og sammenhold lykkedes at presse Ryanair-ledelsen op i en krog.
EU-domstolen har rakt en hjælpende hånd ud ved at give smæk til Ryanair for at fifle med de ansattes rettigheder: Den Europæiske Unions Domstol gjort det tindrende klart, at det er i strid med EU-reglerne, når Ryanairs ansatte underlægges irsk lov uanset, at de hverken bor eller arbejder i Irland. Denne dom bliver nu brugt til at lægge pres på Ryanair fra de ansatte, som organiserer sig for bedre vilkår.
Aktiv politisk handling
Men der er ingen grund til at ånde lettet op. Forude venter stadig forhandlingerne om overenskomster mellem de ansatte og Ryanair-ledelsen. Samtidig står Wizz Air på spring til at udfordre Ryanair som fagforeningernes fjendebillede nummer et.
I foråret 2017 kunne Fagbladet 3F beskrive, hvordan Mircea og hans kollegaer var blevet sparket ud på røv og albuer for at stifte en fagforening. Selskabet er blandt de hastigst voksende flyselskaber og lever højt på at slå sig ned i lavtlønslande på ruter til hele Europa.
Derfor er der stadig brug for aktiv politisk handling for fair konkurrence i europæisk luftfart.
Dette indlæg er det fjerde i en serie af debatindlæg, som CHECK-IN.dk bringer i jule- og nytårsperioden.
Relaterede artikler:
Minister: Et skelsættende år for luftfarten i Danmark