CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
DEBAT: Regeringen, SF og Enhedslisten foreslår at indrette en grøn indenrigsrute på en måde, som vil reducere den grønne klimaeffekt med op mod en fjerdedel på grund af en række mellemregninger, som politikerne ikke rigtigt vil lytte til.
Af sekretariatschef Mathias Milling fra Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL)
Siden den efterhånden velkendte nytårstale i 2022, hvor statsministeren præsenterede sin ambition om en grøn indenrigsrute senest i 2025, har vi i branchen arbejdet med regeringen så konstruktivt og løsningsorienteret som muligt.
Vi vil gerne hjælpe regeringen med ambitionen, og vi vil gerne vise resten af verden, at vi kan og gør noget i Danmark, som ingen andre gør; et foregangsland for luftfartsbranchen.
Desværre har vi oplevet ringe lydhørhed over for et helt central princip, som regeringen, SF og Enhedslisten har aftalt i den politiske aftale om vejen til grøn luftfart. Det handler om det såkaldte dråbe-for-dråbe princip, som partierne holder meget stædigt fast i. Dét princip medfører en kraftig reduceret klimaeffekt. Lad os dykke lidt ned i det tekniske.
Hvad er dråbe-for-dråbe princippet?
I dråbe-for-dråbe princippet skal det grønne brændstof fysisk være ombord på de fly, der flyver på en indenrigsrute i Danmark. Det er altså ikke nok, at det grønne brændstof bliver tanket og fortrænger fossilt flybrændstof et eller andet sted; fortrængningen skal ske i dansk luftrum på et fly, der flyver indenrigs.
Det svarer til, at politikerne krævede, at der skulle komme ren grøn strøm ud af dine stikkontakter derhjemme. Det ville forudsætte, at du skulle anlægge en helt ny, selvstændig grøn elinfrastruktur med nye kabler og en grøn stikkontakt hjemme i stuen ved siden af dine nuværende kontakter.
I den grønne stikkontakt ville der så kun være grøn strøm; men ikke hele tiden, fordi vi ikke producerer nok grøn strøm. Nogen gange ville der være mere grøn strøm i kontakten, end du kunne bruge, men det ville ikke komme andre til gode, fordi de ikke har adgang til din kontakt.
Det er alt for ineffektivt, så derfor har man selvfølgelig et andet styrende princip for elnettet; nemlig det såkaldte massebalanceprincip. Her er det ligegyldigt, om du eller jeg får grønne elektroner ud af vores stikkontakter, så længe at den grønne strøm er på elnettet et eller andet sted, og der derfor sker en fortrængning af sort strøm. Simpelt, effektivt og grønt.
En grøn rute på ineffektive vilkår
Tilbage til den grønne indenrigsrute, hvor en række spørgsmål trænger sig på. Er det ikke lige meget, hvor fortrængningen sker, så længe der bliver erstattet en liter fossilt brændstof med en liter grønt? Jo.
Og er det ikke langt mere effektivt at bruge midlerne på at få mest muligt reduktion og fortrængning? Jo.
Og risikerer politikerne ikke at spilde omkring en fjerdedel af de afsatte grønne midler til anlæg af tankinfrastruktur og driftsomkostninger på grund af de rigide rammer for dråbe-til-dråbe princippet? Jo.
Hvorfor i alverden er det så den model, der er blevet lagt frem og ikke massebalanceprincippet, som vi kender fra elnettet? Svaret blafrer i vinden.
Op mod en fjerdedel af midler vil gå til anlæg og drift
Tilbage er den benhårde realitet, at regeringen, SF og Enhedslisten med deres grønne ambitioner er på vej med en model, der reelt vil reducere klimaeffekten ved en grøn indenrigsrute med omkring 25 procent.
Der vil nemlig være brug for cirka en fjerdedel af midlerne til at etablere den nødvendige tankinfrastruktur inden for de to lufthavne, som der flyves mellem. Der skal også etableres en tank med rør til ind- og udføring af brændstoffet uden for lufthavnene, hvor brændstoffet skal blandes. Der vil være markant øgede driftsomkostninger under hele perioden, fordi brændstoffet skal indskibes hyppigere og blandes i mindre mængder.
Og som et afsluttende benspænd vil det tage op til to år at projektere, indkøbe, anlægge og teste den nye infrastruktur, før det kan tages i brug.
I disse dage sidder regeringen sammen med SF og Enhedslisten og taler om, hvordan de kan få realiseret deres grønne ambition. Svaret på det spørgsmål er såre simpelt; lyt nu til en samlet luftfartsbranche, som i øvrigt bakkes op af aktører så forskellige som grønne organisationer og brændstofproducenter, og skift til massebalanceprincippet. Så kan vi have en grøn rute i luften fra 1. januar 2025 – uden problemer, med fuld klimaeffekt.
Hvis politikerne fastholder deres nuværende model, så bør der stå en lang række grønne vælgere og undre sig over, hvordan i alverden det kan være grøn og klog klimapolitik at få færre reduktioner for pengene. Det håber jeg, at regeringen, SF og Enhedslisten har et godt svar på; I Dansk Luftfart kan vi nemlig ikke finde det.
