HRG var først – og AMEX var sidst

Erhvervsrejsebureauerne var for upræcise og for sent ude med information til kunderne om fly-aflysningerne p.g.a. vulkan-asken. HRG var det første bureau, der rundkastede informationer til kunderne, mens AMEX til gengæld var sidst.

(OPDATERET)

De større erhvervsrejsebureuaer udsender i tilfælde af uregelmæssigheder i flytrafikken elektroniske nyhedsbreve til kunderne. Men informationerne kommer ofte for sent og er meget upræcise.

Det var også tilfældet i går, da asken fra den islandske vulkan ved gletscheren Eyjafjallajökull lammede store dele af flytrafikken i Nordeuropa. De første lufthavne lukkede onsdag aften, hvor SAS alleredekl. 21:00 opdaterede en information til rejsebureauerne.

Ritzau udsendte en meddelelelse ved 22-tiden onsdag aften, og alle de store nyhedsmedier havde historien fra morgenstunden torsdag.

HRG var det første erhvervsrejsebureau, der udsendte en meddelelse til kunderne. Men da var klokken også blevet 09:59, hvor en række fly fra såvel København og Billund til Norge, Sverigeog England allerede var blevet aflyst.

Sådan informerede erhvervsrejse-bureauerne:

09:59 HRG: “Vulkanaske fra Island forårsager flyaflysninger i dag“
10:07 BCD Travel: “Traffic disturbances to be expected due volcanic eruption on Iceland“
10:23 CWT: “Stop af flyvninger i Europa pga. vulkanudbrud“
10:30 VIA Travel “Luftrommet stengt“
10:32 AMEX: “Traffic disturbance due to ash from volcanic eruption in Iceland“
13:29 CWT: “Kastrup Airport is closed“
14:21 AMEX: “Volcanic ash and air traffic disturbance – Communication 2“
16:18 HRG: “Forlænget åbningstid hos HRG Nordic“

Mest præcise i informationerne var bulletinen fra VIA Travel i Norge, der godt nok kom meget sent ud (en halv time efter at hele luftrummet over Norge var blevet lukket), men indholdt detaljerede information om billetregler hos forskellige selskaber.

CWT havde en kortfattet generel meddelelse, hvori man citerede Berlingske Tidende og skrev “Nye voldsomme vulkanudbrud på Island rammer flytrafikken i Danmark og resten af Europa.“ Det var måske at tage munden for fuld, at konkludere, at resten af Europa var ramt af uregelmæssighederne.

BCD Travel informerede kl. 10:07 i en engelsk-sproget meddelelse til samtlige nordiske kunder. Heri blev nævnt, at fire navngivne norske lufthavne var lukket. Det havde de været siden kl. 03:00 natten til torsdag, men på tidspunktet for nyhedsbrevets udsendelse, havde SAS allerede flere timer i forvejen meddelt, at hele det norske luftrum ville blive lukket kl. 10:00!

CWT og AMEX udsendte senere på dagen endnu en meddelelse. CWT skrev kl 13:29, at Københavns Lufthavn var lukket. Det blev den først ved 17-tiden.

AMEX opfordrede i sin 2. bulletin kunderne til ikke at ringe med unødige spørgsmål p.g.a. meget stort pres på telefonerne. Bureauet ville holde ekstraordinært åbent til kl. 19.00 torsdag aften.

Erhvervsrejsebureauerne har angiveligt på et tidligere tidspunkt torsdag opdateret interne kunde-portaler med information om uregelmæssighederne flytrafikken, men den brede information kom ud lige sent nok.

Hertil skaldog nævnes, at luftfartsselskaber og lufthavne har været meget sene til at udsende præcise informationer, som rejsebureauerne kunne gøre brug af. Situationen ændrede sig samtidig fra time til time i løbet aftorsdagen, hvilket skabte en særdeles ekstraordinær situation, der ikke er set før på disse breddegrader.