IATA ser faldende overskud i 2011

Bedst som luftfartsbranchen står midt i en historisk turnaround efter år med gigantiske underskud ser det ud til at væksten og indtjeningen atter falder. Den internationale luftfartsorganisation IATA forventer, at overskuddet i 2011 vil falde med 40 %.

Ifølge International Air Transport Association (IATA) fårluftfartsbranchenet overskud på $8,9 milliarder i 2010. Overskuddet skyldes blandt andet stigende efterspørgsel og stram styring af omkostningerne.

Men for 2011 forudser IATA nu et fald i overskuddet på godt 40 % til omkring $5,3 milliarder eller godt 28,5 milliarder danske kroner.Det skriver Air Transport World Online.

Det mere forsigtige udmeldinger til 2011 skyldes ifølge IATA flere forhold, men først og fremmest er det forventningerne om en aftagende økonomisk vækst, der er hovedskurken.

Oplysningerne kommer fra det seneste Business Confidence Index hos IATA, der er en kvartalsvis analyse af forventningerne hos luftfartsselskabernes ledelse. Her venter 70 % en stigende efterspørgsel på passagerflyvninger og hele 75% en stigende efterspørgsel på fragtflyvninger.

Til gengæld ser det ud til, at væksten vil aftage i de kommende 12 måneder, og det er især den høje efterspørgsel efter fragt, der nu aftager. Genopbygningen af lagrene er simpelthen ved at være overstået og så falder efterspørgslen.

Hovedparten af de adspurgte i undersøgelsen har oplevet en forbedring af indtjeningen, men forventningerne om fortsat fremgang er faldende især fordi der kommer stadig mere kapacitet ind i markedet samtidig at efterspørgslen flader ud.

For 2011 forudser IATA, at branchens samlede omsætning vil nå $560 milliarder, hvilket et omtrent det samme som i 2008 inden krisen for alvor satte ind.