Kineserne klar til at købe sig ind i europæisk luftfart

Gældskrisen i eurozonen har rettet kinesernes interesse mod investeringer i europæisk luftfart. Det kinesiske Hainan Airlines Co. Ltd. vil således foretage en større europæisk investering. Ifølge den tyske avis Süddeutsche Zeitung er det børsnoterede Air Berlin i kikkerten hos kineserne.

I takt med de voldsomme handelsunderskud i USA og den europæiske gældskrisestyrker Kina positionen som verdens nye økonomiske supermagt. Væksteventyret synes ustoppelig, og kinesiske virksomheder leder efter investeringsmuligheder i udlandet.

Det gør sig også gældende for den kinesiske luftfartsbranche, hvor væksten er trukket af en hastigt stigenderejselyst blandt kinesere, både på indenrigsruter og udenrigsruter.

Kinas handelsminister Chen Deming udtalte tidligerei denne uge, at krisen i eurozonen kunne skabe nye muligheder for kinesiske virksomheder, der ønsker at investere i udlandet.

“Flere europæiske lande kæmper med gældskrisen og ser efter muligheder for at konvertere værdier til kontanter ogserderfor gerneudenlandsk kapital i deres virksomheder,“ sagde Chen Deming ifølge Business China på et møde med repræsentanter fra kinesisk erhvervsliv afholdttidligere på ugen i hovedstaden Beijing.

Interesseret i Air Berlin

Et af de selskaber, der ventes at investere i Europa erHainan Airlines Co. Ltd. der er et datterselskab i det kinesiske konglomeratHainan Airlines Group. Det rapporterer den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

Hainan Airlines vilangiveligt købe aktier i det børsnoterede Air Berlin Plc., der erTysklands næststørste luftfartsgruppe med 8.900 ansatte. Air Berlinflyver til 163 destinationer og havde i 2010 over 33 millioner passagerer.

Air Berlin kæmper med faldende overskud, blandt andet som følge afden tyske passagerafgift, og har en samlet gæld på 644 millioner euro. En eventuel kinesisk investering skal netop lette gældsbyrden for Air Berlin, der er ved at implementere sin store spareplan “Shape & Size“ med årlige besparelser på 200 millioner euro.

Emirates også klar

Også Emirates menes at være interesseret i Air Berlin, men ifølge avisen Business China vil Hainan Airlines kunne overbyde for at komme ind på det europæiske marked.

I juli annoncerede Hainan Airlines planer om at købe den statsejede Malev Hungarian Airlines oghar også appetit på lufthavnsselskabet Hochitief Airport Co. Ltd., der ejer aktieposter i 6 lufthavne i Europa og Australien,

Hainan Airlines Company Limited er Kinas største privatejede luftfartsselskab og det fjerdestørste overhovedet i Kina.Selskabetservicerer500 ruter fra Kina med sin primære base i Haikou Meilan International Airport.I dag flyver selskabet til europæiske destinationer som Berlin, Sankt Petersborg, Moskva, Zürich, Budapest og Istanbul.

I januar 2011 blev Hainan Airlineskåret til et 5-stjernet luftfartsselskab af SkyTrax. Selskabet, der har en flåde på 112 fly, blev oprindeligt etableret i 1993, og moderselskabet Hainan Airlines Group ejer også aktieposter i Haikou Meilan International Airport, Shanxi Airlines, Chang’an Airlines og China Xinhua Airlines.