Offentliggørelse af udhulet SAS-egenkapital gemmes et år

Ændrede bogføringsregler for pensionsforpligtelser udraderer egenkapitalen hos SAS og kan skabe behov for kapitaltilførsel. Ved at ændre regnskabsperiode køber SAS sig imidlertid næsten et års ekstra frist før tallene skal offentliggøres.

En lille ændring af regnskabsperioderne gør SAS i stand til at vente knapt et år med at fortælle offentligheden, at egenkapitalen reelt er udhulet og der er behov for ny kapital fra ejerne.

I februar måtte SAS-koncernchef Rickard Gustafson præsentere et årsregnskab for det skandinaviske luftfartsselskab med et samlet underskud før skat på knap 1,4 milliarderdanske kroner.

Det store tab skyldes ikke mindst konkursen i Spanair i januar, hvorved SAS måtte tage endnu et milliardtab med en engangsafskrivning på omkring 1,45 milliarderkroner.

Samtidïg kom det finske datterselskab Blue1 ud af 2011 med et underskud på 406 millioner kroner, og brændstofregningen steg atter.

De dårlige resultater satte egenkapitalen under pres, og nu viser det sig, at egenkapitalen reelt er helt væk.

Pensionsforpligtelser fjerner egenkapitalen
Da SAS i november 2011 aflagde kvartalsregnskab oplyste ledelsen, at nye regnskabsregler kunne få “væsentligt negativ indflydelse“ på egenkapitalen når man fra 1. januar 2013 tvinges til at opgøre pensionsforpligtelserne efter en ny regnskabsmetode.

Og ifølge en analyse, som det norske erhvervsblad, E24.no, har foretaget af årsregnskabet 2011 for SAS, er pensionsforpligtelsen optaget i balancen med omkring 12 milliarder norske kroner mindre end den reelle forpligtelse.Dermed er egenkapitalen reelt udraderet.

Hos SAS erkender finansdirektør Göran Jansson, at det er en uheldig situation, som SASbefinder sig i.

“Det er en korrekt fremstilling, at egenkapitalen regnskabsteknisk vil være i nul, hvis man justerer for den virkelige værdi af pensionsforforpligtelserne,“ sigerfinansdirektør Göran Jansson til E24.no.

“Dette er uheldigt, men det er ikke dramatisk. Store aktionærer, analytikere og leverandører er klar over denne situation og har taget højde for det i deres beregniger,“ siger finansdirektør Göran Jansson og understreger, at pensionsforpligtelserne hverken likviditetsmæssigt eller driftsmæssigt har nogen betydning.

SAS køber sig ekstra tid med ændret regnskabsperiode
Problemet er dog, at egenkapitalen har betydning for et selskabs kreditværdighed, muligheden for at betale udbytte og selskabets mulighed for at overholde eksisterende lånebetingelser.

Fra 1. januar 2013 vil SAS med de nuværende udsigter reelt ikke have nogen egenkapital, og det kan gøre det sværere at finansiere investeringer.

Men SAS køber sig nu ekstra tid ved at skifte regnskabsperiode. For 10 dage siden meddelte selskabet, at man ændrer regnskabsperiode, således at det fremover følger fartplansperioderne.

2012-året slutter således 31. oktober 2012, og finansåret 2012/13 starter den 1. november 2012.

Havde man fortsat med de normale årsregnskaber, der fulgte kalenderåret, ville SAS skulle have indregnet det gigantiske tab på pensionsforpligtelserne senest i regnskabsåret 2013.

Men ved at ændre regnskabsperiode udskyder SAS implementeringen af lovændringen. Det fremgår således af regnskabet, at SAS vil indregne forpligtelserne fra det finansår, der starter 1. november 2013.

Dermed skal SAS først offentliggøre årsregnskab efter de nye principperfor 2013/14-regnskabet, der ventes ijanuar 2015.

Hvis man havde bibeholdt kalenderåret, skulle IAS-ændringen have været indarbejdet i 2013-regnskabet, der ville være offentliggjort i marts 2014.

Med denne manøvre køber SAS sigaltså reelt til 10 månedersekstra frist før milliardtabene kan ses i regnskabet.

Forstærket kapitalbehov
Allerede i februar 2010 beregnede Økonomisk Ugebrev, at SAS havde et 11 milliarder kroner stort underskud på medarbejdernes pensionsordning, og at egenkapitalen reelt var væk.

Dengang forventede SAS imidlertid, at situationen ville bedre sig. Investor relations-chef hos SAS, Sture Stølen, slogdengang fast, at man forventede at egenkapitalen ville forøges frem til 2013.

“Oven i det bliver vi færre ansatte og får derfor mindre pensionsforpligtelser. Desuden forventer vi stærkere indtjening, når reglerne indføres efter 2013,“ slog Sture Stølen fast over for Børsen i februar 2010.

Virkeligheden har unægteligt vist sig at være en noget anden, og med de nye regnskabsregler vil hele forpligtelsen til pensioner blive modregnet i egenkapitalen og dermed har SAS reelt behov for en ny kapitaltilførsel.

Det skandinaviske luftfartsselskab har i årevis kæmpet for at nedbringe sine omkostninger, og på trods af betydelig effektiviseringer har høje brændstofpriser og fortsat pres på billetprisen gjort det svært for selskabet.

Efter gennemførelsen af Core SAS var der skabt et nyt fundament for at ride stormen af med den nye strategi 4Excellence, men forudsætningen for at kunne finansiere blandt andet de nødvendige indkøb af nye fly, forudsætter en økonomisk styrke, som SAS lige nu mangler.

Uden et decideret salg af SAS eller en ny stærk finansiel medejer, tyder alt på, at aktionærerne atter må til lommerne.