Refunderinger hober sig op

Rejsebureauerne er ved at blive kvalt i refunderingssager. Derfor er de normale tidsrammer for behandling af refunderinger ændret. BCD Travel har mere end 3.000 refunderinger, der venter på at blive behandlet.

Så snart travlheden er ved at lægge sig hos frontpersonalet i rejsebureauerne, bliver der til gengæld ekstra travlt i en række back-office funktioner. Lige nu ligger der nemlig tusindvis af flybilletter fra kundernetil refundering.

BCD Travel, der er et af de større erhvervsrejsebureauer, rapporteres at havemere end3.000 flybilletter, der venter på at blive krediteret og refunderet. Samme mønster går igen hos de andre større erhvervsrejsebureauer.

“Vi har rigtig mange refunderinger, der venter på at blive behandlet medca. 5.000 strandede passagerer. Vi forventer at afvikle puklen indenfor den næste måned, og har bedt om vores kunders forståelse,“ fortæller Sophie Hulgard, der er administrerende direktør i Carlson Wagonlit Travel, der er Danmarks største erhvervsrejsebureau.

American Express Business Travel skriver i en information til sine kunder, at man håber på tålmodighed og forståelse, idet den betydelige arbejdsbyrde gennem den seneste uges tid har bragt rejsebureauet i en situation, hvor man ikke kan overholde den normale tidsramme for refunderinger.