I 2017 vil Ryanair modtage 15 nye fly.

Ryanair sender CO2-regning videre til passagerer

Millioner af passagerer hos Ryanair kan se frem til dyrere billetter. Fra næste uge indfører det irske lavprisflyselskab et gebyr på 0,25 euro per passager for at dække selskabets udgifter til EUs CO2-afgift. Dermed sender Ryanair en miljøskat på henved 150 millioner kroner videre til passagererne.

I 2011 fløj lavprisflyselskabet Ryanair med 76,4 millioner passagerer.
Og de millioner af passagerer kan nu se frem til en forsinket “julegave“ fra det irske lavprisflyselskab.

Ryanair har nemlig besluttet, atman sender regningen forEUs nye CO2-afgift videre til kunderne.

Fra og med tirsdag den 17. januar indfører Ryanair derfor et gebyr ved alle bookinger på 0,25 euro – svarende til 1,86 krone per sæde.

Afgiften indføres for at kompensere for den udgift, som Ryanair pålægges fra EUs CO2-afgift, der ifølge selskabet vil løbe op i henved 20 millionereuro i 2012.

Det er EUs meget omdiskuterede Emissions Trading System, der er skyld i detnye tillæg, fremfører Ryanair, der altså sender miljøskatten på henved 150 millioner kroner årligt videre til passagererne.

Ødelæggende for konkurrenceevnen

Ifølge Ryanair er tillægget på 0,25 euro per passager endda mindre end hvad passagerer vil opleve hos andre flyselskaber fordi Ryanair har en af de mest brændstoføkonomiske flyflåder.

Men Ryanair harcelerer over afgiften, som de mener er konkurrenceforvridende.

“Den europæiske luftfartsbranche bør ikke inkluderes i ETS-systemet da branchen står for mindre end 2 procent af EUs samlede udledning af CO2. Denne EU-skat kommer til at skade flytrafikken, turismen, den europæiske konkurrencevene og beskæftigelsen i en tid, hvor ingen andre økonomiske sammenslutninger inkluderer luftfarten i deres ETS-systemer,“advarer kommunikationschef hos Ryanair, Stephen McNamara.

EU indførte sitEmission Trading Scheme (ETS) fra 1. januar 2012, og enegangen omkring klimaafgifter på flytrafik har allerede bragt Europa på kollisionskurs med blandet andet USA.

Den nye EU-lovgivning fastsætter et loft over hvor meget luftfartsselskaberne må forurene, når de lander eller letter i en af de 27 europæiske lande, der hører under det såkaldte Emissions Trading Scheme (ETS).