Den meget omdiskuterede flyafgift blev af S-SF oprindeligt lanceret som en såkaldt klimaafgift. Men nu toner Socialdemokraterne rent flag: “Flyafgiften skal sikre dansk økonomis holdbarhed.“
Da Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti i 2009lancerede detfælles udspil“Fair Forandring“ indeholdt det en såkaldt klimaafgift på 75 kroner på flyrejser fra danske lufthavne.
Sidenhen blev de to oppositionspartiers udspil ændret til “Fair Løsning“, hvor klimaafgiften pludselig hed en passagerafgift.Men vel at mærke under overskriften “Fra forurening til bedre velfærd.“
Det kan med rette få mange til at tvivle på, hvad hensigten med den omdiskuterede afgift reelt er.
Den seneste version fra Socialdemokraternes analyse- og informationsafdeling på Christiansborg er, at partiet gennem afgiften ønsker at nedbringe CO2-udslippet. Herudover anfører partiet, at luftfartsbranchen er begunstiget af ikke at betale afgift for brændstof samt moms på flybilletter.
“Derfor mener vi det er rimeligt med den pågældende afgift som er med til at sikre dansk økonomis holdbarhed,“ siger konsulent Søren Jakobsen fra Socialdemokratiets analyse- og informationsafdeling på vegne af trafikfordfører Magnus Heunicke (S).
Dermed har Socialdemokraterne tonet rent flag i debatten om flyafgiften. Det er tilsyneladende en afgift, som primært har til formål at sikre flere penge i statskassen, mens de idealistiske miljømål er noget sværere at få øje på.
Beskæftigelsesmæssige konsekvenser
Passagerafgiften er af Socialdemokraterne beregnet til at indbringe 700 millioner kroner årligt til statskassen. Men det er ikke omkostningsfrit at indføre afgiften, idet et forventet passagerfald kan få store beskæftigelsesmæssige konsekvenser.
I en regeringsrapport udarbejdet i juni måned 2005 blev der foretaget en vurdering af, hvad det ville betyde, hvis den daværende passagerafgift på 75 kroner bortfaldt.
Dengang konkluderede man, at det kunne føre til 4 procent flere flyrejsende, hvilket dengang svarede til 600.000 passagerer. At skulle håndtere så mange flere passagerer ville sikre beskæftigelse til 700 personer hos lufthavne, flyselskaber og underleverandører, fordelt med 500 i København og 200 i de jyske lufthavne.
Skulle man anvende den samme beregningsmodel i dag baseret på 2011-forhold, ville en reduktion i passagertallet på 4 procent nok nærmere give beskæftigelsesmæssige virkninger på mellem 800 – 850 personer.