(Foto: Morten Lund Madsen)

Trafikaftaler hæmmer SAS

Forældede trafikaftaler forhindrer SAS i at åbne nye ruter til Rusland, mens konkurrenten Finnair ekspanderer på det russiske marked.

I løbet af juli og august åbner Finnair tre nye ruter fra Helsinki til de russiske byer Samara, Kazan og Nizhny Novgorod.At det overhovedet kan lade sig gøre, er udslag af en ny trafikaftale mellem Finland og Rusland, som blev indgået tidligere i år.

Hos SAS er man frustreret over at man ikke har den samme mulighed for at åbne nye ruter til de russiske vækstmarkeder. Danmark, Norge og Sverige har nemlig kun næsten 60 år gamle aftaler med begrænset råderum med Rusland.

”Det er naturligvis forstemmende, at konkurrenterne har bedre markedsvilkår,” siger public affairs-direktør Lars Wigelstorp Andersen fra SAS.

Gamle luftfartsaftaler fra 1950’erne dikterer den dag i dag, at eksempelvis flyruter fra Danmark til Rusland kun kan udgå fra Københavns Lufthavn. Og der er kraftige begrænsninger på omfanget af flyvningerne og destinationerne i Rusland.I dag er der kun flyforbindelser fra København til Moskva og Sankt Petersborg. Herudoverhar aftalen også den begrænsning, athvert lande kun kan udpege én operatør på ruterne. SAS flyver således fra København til Moskva og Sankt Petersborg, mens russiske Aeroflot kun betjener ruten mellem København og Moskva.For begge selskabers vedkommende benyttesSheremetyevo International Airporti Moskva. Derimod kan der ikke flyvestil og fraDomodedovo International Airport, der er Moskvas største lufthavn.

Gør hvad de kan
Danmark, Norge og Sverige har gennem flere år i fælles flok forsøgt at forhandle med Rusland om nye trafikaftaler, der skal afløse de nuværende aftaler. Faktisk startede Danmark arbejdet for 24 år siden, da Rusland blev et selvstændigt land. Indtil videre er det ikke lykkedes trafikmyndighederne i de tre skandinaviske lande at få hul igennem til russerne og komme nærmere en aftale.

SAS er frustrerede over at nye aftaler stadig ikke er faldet på plads. Men luftfartsselskabet har forståelse for de skandinaviske luftfartsmyndigheders ihærdige arbejde.

”Vi er sikre på, at de gør hvad de kan,” siger Lars Wigelstorp Andersen.

I Københavns Lufthavn har man også flere gange luftet sin frustration over de begrænsninger, som de gamle aftaler giver. Som CHECK-IN.dk kunne fortælle i sidste uge, så havde Billund Lufthavn i maj måned besøg af to charterfly fra Rusland, der bragte omkring 300 russere til Jylland for at se blandt andet Legoland. Charterflyvningerne var sat op mere af nød end af lyst. Netop fordi det ikke er tilladt at drive rutetrafik mellem Billund og Rusland. Men efterspørgslen blandt russerne efter at komme i Legoland er der.