De skandinaviske regeringer har nu åbnet op for et eventuelt salg af SAS. Den danske finansminister Claus Hjort Frederiksen mener, at det skal overvejes fordomsfrit ‘hvis der er fornuftig økonomi i et eventuelt salg’
Det lader nu til, at de skandinaviske regeringer er ved at finde fælles fodslag i forhold til mulighederne for at komme ud af SAS-ejerskabet. Det tyder alt på, efter at den danske finansminister Claus Hjort Frederiksen i fredags åbnede en dør på klem.
“Hvis der opstår en situation, hvor der er fornuftig økonomi i et eventuelt salg, skal det naturligvis overvejes fordomsfrit,sagde Claus Hjort Frederiksen i fredags i en skriftlig kommentar til nyhedsbureauet Ritzau.
Det var lidt anderledes signaler end blot 10 dage tidligere, hvor Claus Hjort Frederiksen på vegne af den danske regering gav grønt lys for fuld opbakning til pro-rata tegning af nye aktier. Der blev dog stillet den betingelse, at alle større aktionærer skulle bakke op.
“Jeg er glad for den opbakning, som de tre stater står sammen om, og håber, at også de sidste ting kan falde på plads. Det er forudsætningen for et stærkt SAS fremover,“ udtalte Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse den 9. februar.
Men opbakningen fra de tre stater var åbenbart ikke så tydelig som først antaget. De første modstridende meldinger kom fra den svenske erhvervsminister Maud Olofsson, der udtalte, at det ikke var rimeligt at den svenske stat var ejere af et luftfartsselskab på lang sigt. Kort efter kom den norske erhvervsminister Trond Giske på banen med nogenlunde samme signaler. Og nu også finansminister Claus Hjort Frederiksen, der haransvaret for statens investering i SAS, selvomluftfarten ligger under transportministerens ressortområde.
SAS har i øjeblikket en børsværdi på ca. 6 mia. svenske kroner (4, 5 mia. danske kroner), og baseret på den danske stats ejerandel på 14,3 % står aktierne lige nu til en værdi på 645 mio. kr. Men samtidig skal der nu pumpes yderligere 525 mio. kr. i selskabet fraden danske stat- altså næsten samme beløb som den nuværende markedsværdi.
Derfor kan det ikke være økonomien alene, der er den væsentligste forudsætning for at overveje et salg af SAS. Det handler i højere grad om at finde en køber, der kan give de skandinaviske regeringer den fornødne tryghed i, at tilgængeligheden til et stærkt rutenettil og fra Skandinavien forbliver intakt.
Denne antagelse understøttes af tidligere udtalelser fra transportminister Lars Barfoed. “I princippet er det ligegyldigt for et land eller en by, hvilke luftfartsselskaber, der betjener området, så længe at udbuddet er tilstrækkeligt med mange og frekvente rutersamt attraktive priser,“ sagde transportminister Lars Barfoed veden konference om luftfart i efteråret 2009.
“Min interesseer atsikrestærke flyforbindelser til og fra vores danske lufthavne.Stærke forbindelser betyder hyppige forbindelser til mange byer på et stabilt grundlag. Dette er nødvendigt for at skandinaviskerhvervsliv kan fungere effektivt. Erfaringer viser, at en sådan stabilitet bedst sikres af luftfartsselskaber med hjemsted i Skandinavien. Ikke alene SAS kan opfylde dette, og jeg hilser alle operatører velkommen med sådanne ambitioner. Men forretningsrejsende har brug for mere end en billig ugentlig afgang til Málaga,“
sagde Lars Barfoed på den føromtalte konference.
Med denne udtalelse signaleredetransportministeren også, at den danske stat ikke tror på, at selskaber som Norwegian og Cimber Sterling vil kunne løfte den tunge SAS-arv og sikre detskandinaviske erhvervslivdet rutenet, der er vigtigt for tilgængeligheden til og fra regionen.
Derfor handler det i højere grad om at holde SASpå vingerne indtil der kan findes enkøber, der også kan give de skandinaviske regeringer den nødvendigtegaranti for bevarelse afde vigtigste dele af SAS-rutenettet. Betalingen for aktierne måvære sekundært -i modsat fald ville SAS for længst have været fuldt ud privatiseret.