Fly under indflyvning til Beirut Rafic Hariri International Airport. (Foto: Ali Chehade | Shutterstock.com)

Fire selskaber fra Skandinavien til Beirut i 2026

Efter længere tids geopolitisk uro er Beirut atter kommet på programmet hos flyselskaberne. I 2026 vil både MEA, SAS, Eurowings og nu også Norwegian flyve til Libanons hovedstad fra Skandinavien.

I sommeren 2025 genoptog SAS ruterne til Beirut fra både København og Stockholm. Siden efteråret 2023 havde de to ruter fra Skandinavien til Libanons hovedstad været indstillet som følge af urolighederne i Mellemøsten.

Nu ser det ud til, at flyselskaberne for alvor har fået appetit på Beirut som destination, efterhånden som konfliktniveauet mellem Israel og Hizbollah, den politiske og religiøse shiamuslimske bevægelse i Libanon.

Det ser i hvert fald ud til, at sommeren 2026 kommer til at bringe flere flyforbindelser fra Skandinavien til Beirut, end der har været nogensinde før.

16 ugentlige afgange fra Skandinavien
I øjeblikket holder Middle East Airlines (MEA) vinterpause på ruten fra København til Beirut, og den vil blive genoptaget den 15. juni med fem ugentlige afgange opereret med en Airbus A320. 

SAS har i sommertrafikprogrammet valgt at tilbyde seks ugentlige afgange med Airbus A320neo, og på mandage, onsdage, fredage og lørdage vil der således være to daglige afgange mellem København og Beirut. Samlet bliver der 11 ugentlige afgange med de to SkyTeam-selskaber fra CPH til Beirut Rafic Hariri International Airport.

SAS flyver også fra Stockholm-Arlanda til Beirut med to ugentlige afgange i den kommende sommer, og derudover har Norwegian meldt sig på banen med en ny rute, der starter op den 3. april og frem til slutningen af sommertrafikprogrammet den 23. oktober. Norwegian vil flyve en gang ugentligt med Boeing 737 MAX 8.

Endelig vil tyske Eurowings også fortsætte ruten mellem Stockholm og Beirut, der blev etableret tilbage i september 2023 og som har været aktiv lige siden som helårsrute. Lufthansa-datterselskabet har lagt to afgange op på tirsdage og lørdage – samme ugedage som SAS – hvor der flyves med en Airbus A319 fra produktionsselskabet Eurowings Europe.

Rekordhøjt antal rejsende fra København
Ifølge Trafikstyrelsens statistikker var der i 2025 omkring 58.000 rejsende mellem København og Beirut, hvilket er det højeste antal nogensinde.

I mange år var det udelukkende MEA, der betjente ruten mellem København og Beirut og havde et samlet årligt passagertal på lige over eller under 10.000 rejsende. 

SAS debuterede oprindeligt i 1959 med det legendariske Caravelle-fly på ruten fra København til Beirut, hvortil man fløj ad flere omgange frem til oktober 2005. Derefter var der en pause på 13 år, inden SAS i sommertrafikprogrammet 2018 atter kunne sætte den libanesiske hovedstad på rutekortet.

 

Relaterede artikler:

SAS vender tilbage til Beirut efter 20 måneder

Hele året til Beirut fra København

SAS vender tilbage til Beirut

Få hurtig adgang til artiklen

Vælg det abonnement, der passer til dig eller din virksomhed

DKK 125

1 MÅNED

ABONNEMENT TIL EN BRUGER

(Ingen binding. Løbende abonnement, der kan opsiges til udgangen af en periode)

 

DKK 1.295

12 MÅNEDER

ABONNEMENT TIL EN BRUGER

(Ingen binding. Løbende abonnement, der kan opsiges til udgangen af en periode)

BUSINESS

12 MÅNEDER

ABONNEMENT TIL FLERE BRUGERE

(Abonnement med ubegrænset adgang til alle eller udvalgte medarbejdere)

Allerede abonnent?